Habitat #11 Juli 2015

#11for en vild verdenDansk Zoologisk Selskabs magasin

16 TRUSLER MOD de store, stribede katte

06 KOMODOVARANENS verden

40 KLOKKEFRØENS bevarelse

http://www.dzs.dk

UDGAVE 11 / 20152 Habitat

UDGAVE #11 JUL 2015

UDGIVER HABITAT

DanskZoologiskSelskab(DZS)C/oForlagetBIOS

Vennemindevej65kld.2100KøbenhavnØ.

www.dzs.dk

REDAKTION ClaudiaSick,DitteDahlLisbjerg,Anne-MetteHøegAndersen

[email protected]

KORREKTUR Redaktionen

SKRIBENTER MichaelO.Jørgensen,HenrikStenoClaudiaSick,TanjaRasmussen,AageKristianOlsenAlstrup,MarkBayley&TobiasWang,LeneVestergrenRasmussen,

PeterLyhneHøjbergDennisLisbjerg,DitteDahlLisbjerg,ogAnne-MetteHøegAndersen

FORSIDE FOTO Komodovaran

Foto:MichaelO.Jørgensen

DESIGN LAYOUT TrineSejthen

[email protected]

ABONNEMENT Onlineviamedlemsskab:www.dzs.dk/medlem

ISSN: 1904-4585

COPYRIGHT HABITAT’sartikler&illustrationermåikkegengivesudenskriftligtilladelsefraHABITAT/DanskZoologiskSelskab.

ANNE-METTE HØEG ANDERSENRedaktion

CLAUDIA SICKRedaktion

IDA HANSENRedaktion

DITTE DAHL LISBJERGRedaktion

TRINE SEJTHENLayout

Sommerferienertidtilatlæseogopleve.BeggedelekanudlevesidettesommernummerafHABITAT,hvorvibl.a.besøgerverdensstørstevaranpåKomodo-øerneoggiveretindblikivaranernesverden,biologiogdeudfordringer,dereriatbotætpådestoreøgler.Hvisikkedetvarforturisternesinteresseforatoplevekomodovaranerne,erdetikkesikkert,devillefindesendnu.

Faktiskerturismemangestederenafdevigtigegrundetil,atdetkanbetalesigforlokalsamfundafbevaredyrearter.Menturismenerogsåetto-æggetsværd;langtfraalturismeforegårpåenmåde,dersikrer,atturisterigenerationerfremoverkanfåsammeoplevelseaff.eks.koralrevellersavannesomidag.Turismensliderpåpåmiljøet,ogturisterneefter-ladermegetoftemereendbarefodspor.

Derforerbæredygtighedblevetettema,somrejsebranchenerbegyndtatarbejdemerestruktureretmed.IDanmarkerrejsebureauet‘KiplingTravel’nucertificeretunderbæredygtighedsprogrammetTravelLife.Dennemilepælidanskturismeogselvecertificeringsprogrammetkandulæsemereomitoartikleridettenummer.

Desudenkandulæseom,hvordanenafverdensmestsjældnehavfugleerpåvejtilbagefraatværetroetuddød.Tætpåuddødvarogsåklokke-frøen,somefteretvellykketzoo-projektnuigentrivesinaturen.Detsammekanmanikkesigeomhverkentigereellersøkøer,beggeartersomogsådukanlæsemereompådefølgendesider.

SomJordensbefolkningvokser,kommervitætterepåvildearter.Etsam-livderikkealtiderrenidyl.EmnetkonfliktermedvildedyrharvitidligerehaftoppeiforbindelsemedløveriKenya,ogherhjemmeharvivoresegenudgaveafproblematikken,efteratulvebestandeneretableret.VibringerderforenreportagefraUlve-mødetiHolstebro.

EndeligtharvienartikelomdendanskeEkspeditionPlastik,derskalhjælpemedtilatkastelysoverplastikforureningihavetogproblemetsomfang.

God læselyst.

HABITAT JULI 2015

http://dzs.dk/

mailto:red%40dzs.dk?subject=

mailto:tsejthen%40gmail.com?subject=

http://www.dzs.dk/medlem


COVER FOTO: KOMODOVARANMichael O. Jørgensen

INDHOLD

INFORMATION

55 En"vild"historie? Skriv for Habitat

04 OmDZS Dansk Zoologisk selskab

66 Medlem? Bliv medlem af DZS

40

34 16

24

06 Komodovaranernesverden

16 Truslermoddestore, stribedekatte

20 Tilbagefradeuddøde

24 Frahavfruetiltruetdyreart

30 Lungefisken ogandreluftåndendefisk

34 Danskekspeditionundersøger verdenshaveneforplastik

40 Klokkefrøensbevarelse

46 Ulvenogfolket -TilulvemødeiHolstebro

50 Hvaderværdienaf økosystemtjenester?

56 Nårferierejsenskalværegrøn...

62 Danskrejsebureaufår blåstemplingibæredygtighed


VI ARBEJDER FOR EN FARVERIG FREMTID

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.

Selskabets faglige fundament består af personer med viden om zoologi, makroøkologi,adfærdbiolog, geografi og natur- forvaltning. Foruden vores fagmedlemmer tæller selskabet også støttemedlemmer, der ønsker at slutte op om foreningens arbejde. Selskabet drives af en frivillig indsats fra vores engagerede medlemmer.

Siden foreningens start i 2004 har DZS haft fokus på at for- midle emner inden for dyreliv, biodiversitet og naturbevarelse gennem vores hjemmeside, Facebook og magasinet Habitat. Fra tid til anden afholder vi arrangementer.

Dansk Zoologisk Selskab (DZS) er en demokratisk og fagligt funderet organisation med fast fokus på bevarelse af vildtlevende dyr og deres

levesteder i områder, hvor naturen er under særligt stort pres.

Vi er også med i felten og bidrager selv til at øge viden for naturens bevarelse. I 2007 udførte DZS Kipini-ekspeditionen med kortlægning af den biologiske mangfoldighed i Witu-skoven i Kenya, mens vi også bakker op om Mara Lion Project ved Masai Mara reservatet i Kenya.

Vi byder nye medlemmer meget velkomne i DZS.

Sponsorater og andre bidrag til foreningens arbejde vil blive modtaget med stor værdsættelse og tak. Kontakt os, hvis du eller dit firma ønsker at donere penge til foreningen.

Læs meget mere og meld dig ind på vores hjemmeside

www.dzs.dk eller kontakt os på [email protected]

...og følg os på Facebook og linkedin



Bølgernes klukken mod skibets skrog river mig ud af drømmen. En let vuggen bekræfter at vi stadig er på skibet. Lyset titter frem gennem disen, og et skue af fantastiske formationer med King Kong- eller Jurassic Park-look skyder frem. Forsøger at ignorere kaffegrumsen fra dagens første kaffe-kop lavet på lunkent vand fra i går.

ViervedøenRincaidenøstligedelafIndonesien.IgårpasseredeviWallace’slinje,skillelinjenimel-lemtoevolutionæreverdener.Hvilketbetyder,atartsrigdommenændrersig,sådanatarternemereligneraustralskedyrearter,ogantalletafarter,somsesidetøvrigeAsien,falder.

Snartskyderfløjlsagtigeformationerogbakkerop.Komodoliggerligefremforforstavnenafvoreslilleskib.

IndenlængetagervifrabordeforatledeefterVerdensstørstenulevendeøgle,Komodovaranen(Varanus komodensis).DesidstepopulationerafkomodovaranerleverheridenneisolerededelafIndonesien.Komodovaranen,efterkommereafenkæmpevaransomtidligerevarudbredtoverstoredeleaføgruppen,leveriisoleredelommerpåfemaføerne,Komodo,Rinca,Flores,PadarogGiliMotang.Sideomsidemedlokalbefolkningenpågodtogondt.

IdagerkomodovaranenetikonpånaturbevarelseogenmagnetforTV-ogfilmfolk,rygsækrejsende,eventyrereogalmindeligemeremondæneturister,somalleønskeratståansigttilansigtmeddette,påsammetidfrygtindgydendeogfascinerende,fortidslevn.

KOMODOVARANENE - VERDENS STØRSTE ØGLEKomodovaranerneregnesforverdensældstekryb-dyr,deharsammenmedskildpadderogkrokodiller

KOMODOVARANERNES VERDEN Tekst: Michael O. Jørgensen, zoofaglig konsulent, Bio/Zoo Information

Fotos: Michael O. Jørgensen, Chester Zoo: Gerado Garcia og Matt Cook

Komodovaran. Foto: Michael O. Jørgensen


"KOMODOVARANERNE REGNES FOR VERDENS ÆLDSTE KRYBDYR, OG DE HAR SAMMEN MED SKILDPADDER OG KROKODILLER OPLEVET DE STORE DINOSAURERS TID."


Det smukke øhav omkring Komodo øen

Efterladte redehuller fra Torresbuskhønen, overtages af Komodvaran-hunnen.


oplevetogdestoredinosaurerstid.Komodo-varanenbliverforhannernesvedkommendeknap3meterlangeogkanvejeopimod90kg,hunner-nelidtmindre.Komodovaranerneernærersigvedatædesåvelmindreinvertebrater,fugle,fiskogsmåpattedyr,somstørrebyttedyrsomhjorte,vildsvin,bøflerm.fl.Menådslerudgørogsåenstordelafvaranernesføde,afhængigaffødegrund-lagetpådeøerdeleverpå.Komodovaranernetagerderudoverundtagelsesvishusdyrideområder,hvordeogmenneskerleverisameksistens.

Hunnernelæggeroptil20ægienrede,somgravesijorden,ofteovertagerdegamlerederfraTorresbuskhønen(Megapodius reinvardt reinvardt)enprimitivhønsefugl,somlaverstorerederafplantematerialeogjord.Varmenfranedbrydelsenafmaterialethjælpertilmedudrugningenafæggene-etprimitivtalternativtildenudrugningvikenderfraandrefugle.Brugenafdissegamlerederlettergravearbej-detforhunnenvæsentligt,dadeforladteredererletteatgraveud.Redenvogtesmodprædatorersomandrevaraner,aberm.fl.Ungerneklækkeshenpåvinterenefterca.8månederogleverderesførsteåritræer.Herkandeværeifredforandrevaraner,dogkannibalisererdepåhinanden.Ungerneleverafinsekter,smågnavereogøgler.

SpecieltdestoreTalipotpalmer(Corypha utan)udgørgodeopvækstbaserfordenyklækkedevaraner.Detblødevedgørdetmuligtforvaranerne,atlavepassendeopholds-ogsovehulleripalmerne.

Nårungerneeretparårgamle,begynderdeatfærdesfritiunderskovenogpådegræsklædtebakker,hvilketøgermulighedenforatfindeandrefødeemner.Varanerneerkønsmodnenårdeer3–5årgamle.Hannernebliversomnævntnogetstørreendhunnerne,ogoftestkæmperflerehanneromhunnernesgunst.Tvekampe,hvorhan-nernestårpåbagbeneneogprøvergrænserogkræfter,skeroftestligeførogunderparringstidenhenpåsommeren.Udenforyngletidenerhan-nernerimeligttoleranteoverforhinanden.

Derharigennemdesenesteårværeteksemplerpåpartenogenese-ungerafubefrugtedeæg,ellerjomfrufødsel-hosvaranerifangenskab.I2007havdeLondonZooogChesterZoojomfru-fødselhoshverdereshunvaran.Detsammegen-togsigi2008iKansasCityOklahomaZoo.Mulighedenforjomfrufødselmenesathavebe-tydningforartensmulighedforatspredesig

geografisk,hvisf.eksenhunisoleresfraandrevaranerellerkommerilandpåenøudenandrekomodovaraner.

SOFISTIKERET FOURAGERINGSADFÆRD - GIFT OG BAKTERIERKomodovaranerkan,takketværeenveludvikletlugtesans,medenavanceretogdomineretbrugafJacobsensorgan,lugtebyttedyr,blodogådslerpåmangekilometersafstand.Denbruger,somslanger,ogandrearterafvaraner,tungentilatbringeduftstofferikontaktmedJacobsensorgan.Manharfundetudaf,atkomodovaranernesspytindeholderstoremængderafbakteriersomf.ekscolibakterier,Providencia-bakterierogStafylo-

kokker.Heltoptil50forskel-ligebakterierharmanfundetimundenpåvildekomodova-raner.Tidligerevarmangeafdenopfattelse,atbakteriernedannedes,fordivaranernehavdestoremængderaffoderresterimundeneftermåltiderne.Menobservationerinaturen,harvistatdetikkeerkorrekt.Varanernerensermundenmedtungenogvedattyggepåplan-tematerialeefterindtagelseaf

storebyttedyrogådsler,såbakterie-dannelsenerindtilvidereengåde.Ifangenskabfindermanlangtfærrebakterierimundenpåvaranerne.Deterstadigetmysterium,hvordanvaranerneselvkanlevemedsåhøjebakterietalimundhulen.Bakteriernemenesatblivebrugttilatinficerestørrebyttedyrsomvildsvin,hjorteognavnligbøfler.

Flereforskelligetoksiskestoffererblevetisol-eretideressaliva,hvilketgørbidfrakomodo-varanergiftigt.Desudenharde,sommangeandreugiftigekrybdyr,resterafprimitivegift-kirtler.Effektenogfunktionenafgiftenogan-vendelseniforholdtilnedlæggelseafbyttedyrdiskuteresfortsat.Noglemener,atgifteneretlevnfrafortiden,ogatdenikkeharnogennævne-værdigfunktioniforholdtilbytte,mendeterdermegetdeltemeningerom.Komodovaranerneproducererihvertfaldtoksiskeproteiner,someridentiskemeddetoksiskeproteinersomfindesivisseformerforgiftfraf.ekskobra

PÅ KOLLISIONSKURS MED VARANERDerfindesutalligesagermedkonfliktermedkomodovaraner.Atlevesideomsidemedetstørreopportunistiskrovdyr,skaberendelinfra-strukturproblemerogusikkerhed.Varanernegår

"KOMODOVARANERNE ERNÆRER SIG VED AT ÆDE SÅVEL MINDRE INVERTEBRATER, FUGLE, FISK OG SMÅPATTEDYR, SOM STØRRE BYTTEDYR SOM HJORTE, VILDSVIN, BØFLER M.FL."


afogtilindiellerigennemlandsbyerne,hvilketharførttilkonfliktermedangreb,tabafhusdyrogopgravningafbegravedemennesker.

Varanernebliveroftetiltrukketaffiskelugtenfralandsbyerne,nårderlandes,rensesellertørresfisk.Desudentagervaranerneundtagelsesvisgederoghøns.Direkteangrebpåmenneskerersjældne,mendetsker.Sidstetilfældevarendreng,somblevoverfaldetefterathavehånd-teretogrensetblæksprutterpåKomodoøen,for10årsiden.Varanerbetyderendelfordelokalesamfundiområdet.Delokalepåf.eksøenKo-modomener,atdeerislægtskabmedvaranerne,hvilketgiverengensidigforståelsedyrogmen-neskeimellem.Desudenmenerde,atårsagentilatmanpåRincaharbetydeligtflerekonflikterskyldesantalletaftilflytteretiløerne,ogdenmanglendemedfødteharmonimedOraen,somdelokalekalderkomodovaranen.Historienfor-tæller,atderpåøenKomodofandtesenprins-esse,PutriNaga,somfødtetobørn,hvorafdetenevarenvaran.Ifølgemytenbetøddette,atbeggeparter(varanerogmennesker)fremoverogforaltidskulleleveisameksistens,respek-tereogærehinanden.Menulykkerersomsagtsketogerfortsatenrisiko,hvilketmanermegetopmærksompåilandsbyernepådeøer,hvorkomodovaranernelever.

Påturistsidenfindesderkunfådokumenteredetilfældeafulykkerforårsagetafkomodovaran.DenschweiziskeBaronRudolfvonReddingmist-edelivetpåKomodoi1974,formodentligtdræbtogædtafkomodovaraner,ligeledesmistedeenfranskturistliveti1986ogtyskturistliveti1989.Dereringentvivlom,atdestoredyrskalomgåsmedrespektogforsigtighed.

TRUSLER MOD ARTENDerborca.16.900menneskeriområderneom-kringKomodoNationalparken,hvorkomodovaran-ernelever.Iselvenationalparkensområderegnermanmed,atderborlidtover3.000mennesker,

1: Fisker landsby i Rinca

2: Forsigtighed når der håndteres madvarer på øerne. Varanerne reagerer usædvanligt hurigt, hvis der er f.eks fisk i nærheden.

3: Skolen i landsbyen er indhegnet for at hindre varaneren i at gå ind på skoleområdet.

4: Mangroven - et sårbart miljø som nyder godt af beskyttelsen i Komodo nationalparken

5: Koralrevene nyder også godt af bevarelsen og beskytteslen af området.

1

2

3


fordeltpådesmåfiskerlandsbyersomf.eksKampungKomodo,KampungRincaogKerora.Dettegivernogleudfordringerforbådemiljøetogkomodovaranernelevesteder.Infrastrukturentilrenovationermangestedermegetdårlig.Des-udenerjagtpåhjorte,somerendelafkomodo-varanensfødegrundlag,problematisk.Iforholdtilmangroveogkoralrev,eksistererproblemermedklimaforandringer,gift-fiskeri,ødelæggelseafreveneogforureningfradenstigendeskibstrafik.

TURISME OPTIMERING OG JUSTERING – ET BIDRAG TIL BEVARELSENTidligerevardetnormaltatmanpåvejtilKomodokøbteengedienafdelokalelandsbyerforatlokkevaranernefrem.Gedenblevaflivetogop-hængtiettov,hvoreftervaranernevæltedefremfrabuskadset.Metodenvistesigdogatværeproblematisk,idetdyreneblevmerevanttilmennesker,ogforventningsfulde,hvilketgavproblemeriforholdtilsikkerheden.Desudenpå-virkerfodringdyrenesnaturligeadfærdogvæn-nervaranernetilatædededyr,somdelokalegodtvilhaveforsigselv.Derforforegårbesøg-enepåøerneidageftermoderneprincipper.Medkontrolleretturismeiselvedeudpegedenationalparker.Guidepligttilalleområder,hvil-ketnaturligvisbetyder,atturistattraktionenermegetmerestrømlinet.

KomodoNationalparkfikstatussomnationalparki1980.Nationalparkenerdenstørsteattraktioniområdetoggenererermillionerafdollarstilpark-administrationen.Desudengiverparkenjobtiletutalafrangere,ogskaberdesudenøkonomiskgrundlagforturoperatørerogpersonalepåbåde.Samtidiggiverdetenlilleindkomsttilleveran-døreraffødevarerogsouvenirs.NationalparkenomfatterflereaføerneogKomodoNationalpark-enblevudpegetsomWorldHeritageSite,samtUNESCOManandBiosphereReservei1991.

Parkensadministrationharsørgetfor,atsikkerhed-

"DEN SCHWEIZISKE BARON RUDOLF VON REDDING MIST EDE LIVET PÅ KOMODO I 1974, FORMODENTLIGT

DRÆBT OG ÆDT AF KOMODOVARANER [...]. DER ER INGEN TVIVL OM, AT DE STORE DYR SKAL OMGÅS

MED RESPEKT OG FORSIGTIGHED."

5

4


"NATIONALPARKEN OMFATTER FLERE AF ØERNE OG KOMODO NATIONAL- PARK EN BLEV UDPEGET SOM WORLD HERITAGE SITE, SAMT UNESCO MAN AND BIOSPHERE RESERVE I 1991."

2

3

1


1: Veluddannede og dedikerede guider sørger for sikkerhed og information til turisterne i nationalparken.

2: Komodoen anvender tungen og Jakobsens organ som et ekstra sanseorgan.

3: Patruljering.

4: Makak (Macaca fascicularis) - et af komodovaranernes byttedyr.

5: Et liv bag hegn - rangerne beskytter sig i området.

6: Komodo varan fra den Europæiske zooorganisation EAZA (EEP), her fra Barcelona Zoo.

4 5

6


enforøerneslokalbefolkningerblevetoptimeret,blandtandeterderlavetmurerundtomskolerne,sikringafkirkegårdenosv.foratforhindrekon-fliktermellemvaraneroglokale.

Samtidigerturistaktiviteternemedtilatbevareandredeleafdetsarteøkosystempåøerne,blandterkoralrev-ogmangrove-beskyttelseendelafprojektet.Desudenerkomodovaranerneambassadørerforandreartersanerkendelseogbeskyttelse.

VARANBEVARELSE LOKALT OG GLOBALTKomodovaranerneerfredetogbeskyttetidefirepopulationeriIndonesien.Manestimerer,atderfindesca.6.000komodovaranerinaturen.Uden-forvaranernesnaturligelevestederarteninklu-deretiflereavlsprogrammerizoologiskeorgani-sationeriUSA,Australien,AsienogEuropa.KomodovaranererblevetfangetogholdtigennemmangeårizoologiskehaverogblandtliebhavererundtomiVerden.KøbenhavnsZoologiskeHavehavdeetindividiudstillingen,idetgamlerovdyr-hus,somblevleveretafspille-ogdokumentar-film-pionerenogeventyrerenPoulFejos,somi1937havdefåettilladelseafdenhollandskerege-ringtilatfangeogudføretoindividerafkomodo-varanen.DetandetindividkomtilStockholmZoo.VaraneniZoolevededesværreikkeretlænge.

IEuropaerdetdeneuropæiskezooorganisationEuropeanAssociationofZoosandAquaria,EAZA,somstårforavlsprogrammet.Derholdesca.200varanerifangenskabi45zoolo-

giskehaveriUSA,Australien,IndonesienogEuropa.Alholdogavlafkomodovaraneradminis-trerescentralt,sådanatkunfacilitetermedegnedeforholdogforvaltningfårlovtilatholdevaranerne.Desudenadministre-resdeenkeltedyrpåindivid-niveau,såpopulationenholdessårenogvarieretrentgenetisksommuligt.

DesudenstårEAZAbagetfællesforsknings-ogbevarelsesprojektpåFlores,WaeWuulNatureReserve.Etforskningspro-jektsomskalgivevidentil

forvaltningenafdevildepopulationersåvelsompopulationenifangenskab.Alledeltagereiavlsprojektetbidragerøko-nomisktilprojektet,hvilketerenafbetingelserfordeltagelseiprogrammet.Derforegårtilligeløbendeforskningsprojektersomendelafavls-projektet,blandtandetifysiologi,termoregulering,stofskifte,vækstogDNA.Avlskoordinatorenersammenmeddenfagligekomite(TAG–TaxonAdvisoryGroup)ansvarligfor,atpasningsvejled-ningenogforvaltningsplanenholdertiden,ajour-føresogimplementeres.Dererstrengekravtilfysiskerammer(såvelkvantitetsomkvalitet),fodring,berigelseogtræningsomernødvendigfor,atdyrenekanmonitoreres,ogmankanopnåensikkerarbejdsgangmedvoksneindivider.

DeførsteopdrætudenforIndonesienfandtstediSmithsonianNationalZoologicalPark,USAi1992,ogførsteeuropæiskeopdræti2001iReptilandiapåGranCanarieøerne.Sideneravlsarbejdetblevetsåstorensucces,atderligefremerover-skudafdyriforholdtilegnedezoologiskehaver.Detbetyder,atenrækkemindremenspecialis-eredeinstitutioneriEuropa,blandtandetTerra-rietVissenbjergiDanmark,harfåetmulighedforatblivegodkendttilholdafungeindivider.ISkandinavienholdeskomodovaraneritrezoo-logiskehaver,EskilstunaDjurparkiSverigeogRandersRegnskovogTerrarietVissenbjergiDanmark-alleerendelafEAZAavlsprogrammet.

: Forskere og rangere fra EAZAs feltprojekt på Flores i Wae Wuul Naturreservatet vejer vild komodo varan. Foto: Matt Cook/Chester Zoo


REJSETIP: VEJEN TIL DRAGENDE OPLEVELSER PÅ KOMODO

FleredanskerejseselskaberarrangererrejsertilIndonesienogherunderbesøgiKomodoNationalpark.Væropmærksompå,atendelbureauerkunharetenkeltbesøgpåf.eksKomodo,hvilketerstærktbegrænsendeforoplevelsen.

DeterbedreathavemulighedforatsevaranerbådepåRincaogKomodo.Alternativtkanduselvarrangererejsentiløerne.DukanflyvetilLabuhanBajo,Flores,ogderfratagevideremedbåd.Derfindesethavafbureaueribyen,desudenkandufindeoperatørerpåBalisomarrangererturetilKomodo.Derliggerenrækkeressortsogsmåhotellerpådeomkringliggendeøer.

De zoologiske haver, som har varaner, er for- pligtet til at træne deres varaner, og bidrage til forskning. Foto: Gerado Garcia, Chester Zoo.


Tigeren (Panthera tigris) omfatter seks nulevende underarter, der har forskellig geografisk udbredelse i Asien. Denne artikel opsummerer kort noget af det arbejde, der er gjort for at klarlægge status og populationsdynamik, samt de følgende resultater fra forskellige studier primært på Amur-tigeren

Foratgennemføreetstykkebevaringsarbejde-uansetart-erdetessentieltatidentificere,hvilkefaktorerderhæmmerarteniatopretholdeetniveau,dererbære-dygtigt,atkendereproduktionsratenogselvfølgeligikkemindstatvidehvorstorpopulationener.Detteerfølge-ligikkeanderledesfordetounderarterAmur-tigeren(Panthera tigris altaica)ogdenBengalsketiger(Panthera tigris tigris).

Dererstadigflereelementerafpopulationsdynamikken,derikkeerklarlagtfortigeren,ogdeninformation,derfindes,kommerhovedsageligtfraenpopulationiRoyalChitwanNationalPark,Nepal,ogfrastudierafdyrifangenskab.Flereharigennemmangeårvedhjælpafobservationerogmatematiskemodellerforsøgtatestimeretalfordisseforhold,bl.a.medhenblikpåatvurderestatusogmulighederforvoresbestandaftigreiverden.Tilatestimeretallenebrugesetpopulationlevedygtighedsanalyseværktøj(PVA)integreretmedetGISprogram(GeografiskInformationsSystem).

Selvklarterdetumuligtatpræcisttælleantaltigreif.eks.Sibirien.Derforerderudvikletforskelligemåderatestimereenpopulationsstørrelsepåetgiventgeo-grafiskareal.Dettekanf.eks.gøresmedbælte-ellerlinjedeling.Enlinjedelingerenrute,langshvilkenen”begivenhed”forekommer,ogdetkræver,atenobser-vatørbevægersiglangsdennefasterute.Afstandenmellemhverbegivenhedmålesligeledes.Udfraantalobserveredebegivenhederogindbyrdesafstandekanmanviaensandsynlighedsfunktionestimeretæthedenafindivider.Enbæltedelinggørdetmuligtatinddelemåleområdetikvadranter,derliggermellemdeparalleltløbendelinjer.

AMUR-TIGERGennemdetsidsteårhundredeerbestandenafunder-artenAmur-tiger(ogsåkaldetdenSibirisketiger)faldetdrastiskframereend3.000tilmindreend600individer.DengeografiskeudbredelseafAmur-tigerenstrækkersigfradetnordøstligeKinatillangtoppeidetøstligeRuslandogdækkeretarealpåomkring300.000m2.Detteerca.7gangeDanmarkssamledeareal.

Ètafdesteder,dererhentetinformationeromudbred-elsenogstatusafAmur-tigeren,ertagetfraSikhote-AlinZapovednikområdet.Områdetblevbeskytteti1935ogliggerca.midtiudbredelsesområdet.Detharallerhøjstebeskyttelsesstatusoggiversåledeskunadgangforskovvagterogforskere.

DE STORE, STRIBEDE KATTETekst og foto: Henrik StenoTRUSLERMOD


Amur-tiger (Panthera tigris altaica). Det er tætheden af og adgangen til byttedyr, der bestemmer størrelsen på en tigers jagtterritorium. Amur- tiger-hunner har et jagtterritorium på mellem 100 til 400 km2, og han- ners - der kan overlappe flere hun- ners territorium – kan være helt op til 1000 km2. For den Bengalske tiger er tætheden af bytte i deres naturlige habitat meget større, og hunner har typisk et område på omkring 20 km2 og hanner omkring 60 km2. Tigre til- bagelægger ofte 8 til 24 km under jagt.


Denførsterussiskerødliste(RussianRedDataBook)varbaseretpåforskningudførtmellem1961og1964afenrækkesovjetiskebiologer.DetrepræsenterededensovjetiskedelafIUCNrødliste(derafnavnet).DengangvardetbareSovjetunionensførsteorganiseredelisteovertruedearter,ikkeetlovgivningsmæssigtdokument.Selvomderkomjagtforbudpåtigerenalleredei1947,varderbehovforathaveenstatus.

Islutningenaf1960’erneblevmeregrundigforskningudførtefteranmodningaflandbrugsministeriet.I1974,baseretpåøkologiskeevalueringer,blevdetbesluttetatindføreenlovgivning,dervillegivebeskyttelsetiltruedearter.DetteresulteredeiudgivelsenafdenførsteofficielleRedBooki1978-etdokument,dersuppleredelovmedenlisteovertruedearter.Dyrpålistenvarstrengtbeskyttetogderesbehandlingreguleretafsovjetisklov.Sidendengangharderløbendeværetforetagetændringer.

EftersammenbruddetafSovjetunionenblevreglerneomtruedearterforvaltetafhvertafdetidligeresovje-tiskelande.Mangeafdemhavdeikketilstrækkeligekspertiseogressourcertilatopretholdedereslisteroghåndhævefællesregler.Derforblevenfællesøkologisktraktatlavetmedgensidiganerkendelseaftruedearter.

TIGER-TÆLLINGDissesamfundsmæssigeforholdharintensiveretbeva-ringsarbejdetmedtigre,menforskerholdharlængeundersøgtstatusogadfærdforAmur-tigreogharder-foroparbejdetdata,dergårlangttilbage.BiologerneEvgenyN.SmirnovogDaleG.Miquellebrugtedataindsamletaftidligereforskerholdtilatberegnepopu-lationsstørrelsenafAmur-tigreidetbeskyttedeSikhote-AlinZapovednikområde.

Resultatetfrapopulationsestimer-ingenidettespecifikkeområde,baseretpå5.203rapporteringerompoteaftrykogobservationeriårenefra1966til1993,blevplot-tetindiengrafmedantalindividerpåy-aksen,ogtiden(inddeltiår)langsx-aksen.Forheleperiodenpåde27årvarderenforøgelsesrateforhelepopulationenpå0,06%.Ratenvarensmulehøjeregennem1970´erneogstartenaf1980´erneogfaldtlidtigentilomkring1984.Fra1985til1993stegforøgelses-ratenigenensmule.Overordnet

hartiger-populationendermedværeifremgangoverden27årlangeperiodeindtil1993medensmulefluktuationer.Dererenlilleforskelpåtendensenforhelepopulationeniforholdtildenforvoksnedyr,menbeggekurvererstigendemedenvisvariationovertid.Populationsstørrelsenforvoksnedyrsåudtilatværestabilfraogmedstartenaf1983,idettælling-erneforhanneroghunnerdefølgende10årpraktisktagetvarens.Denestimeredemaksimalepopulations-tæthedblevfundeti1992og1993somværende0,62dyr/100km2(100km2svareromtrenttilSamsøsareal).

Foratoverleveogreproduceresigkræverhvervoksentigeretindividueltareal.Dettearealblevistudietfundettilatværeomkring360km2tilomkring445km2.Arealetafhængerbl.a.afområdetsfysiskebeskaffen-hedtilmængdenafbyttedyr.

Selvomtiger-populationenidettebeskyttedeområdeharværetisvagfremgangidengivneperiode,erdensamledetigerbestandiverdenifølgeIUCNitilbagegang,ogartenharenstatussomtruet.

BENGALSK TIGERUnderartendenBengalsketigerernaturligtudbredtienregioniBengalkaldetSundarbans.KlimaændringererenrealitetiSundarbans,derharforhøjetvandstand,konstanterosionogmedderaffølgendeforhøjetsali-nitetivandet.Detteforringerlivskvalitetenforbådedyrogmennesker.Samtidigtmedvirkerillegaltræfæld-ningogøgetfærdeniskovenaffolkfratilstødendelandsbyerkraftigttil,atdensitetenaftræerfalder.

Amur-tigeren er med sine ekstra fedtlag, lange dækhår og tætte underuld bygget til vinteren i Sibirien, der byder på frostgrader ned til omkring -450 C.


Undernormaleomstændighederabsorberertræernesogandreplantersrødderdetmesteafvandet,derkommernedgennemjorden,indendetnårnedtilsaltetigrundvandet,derliggerunderrodzonerne.Imidlertidharsaltetmegetletterevedatblivetransporteretiområder,hvorderikkeerstortrodnettilf.eks.jord-overfladenellerudivand.Naturligtnokharogsåtræer,buskeogandreplanterenvistoleranceforsaltoptag,menhvisdetoverskrides,dørdenpågældendeplante.DettedestruktivefænomenefterladerSundarbansmedetkrigshærgetudseende,træerudentoppeogspredtehuse.Inoglelandsbyererdrikkevandikketil-gængeligtogskalsamles10kilometervækfraenan-denlandsby.NettoresultatetfordenBengalsketigerermindrepladsogfærrebyttedyr.

HVORNÅR UDDØR TIGEREN?TalrigerapportererudarbejdetomforskelligeaspekterafbevarelsenogstatusafbådeAmur-tigerenogdenBengalsketiger.Derermegetforskelligetal–udregnetpåbaggrundafPVA–forhvorlangtid,devilfindesfritinaturen.Nogleestimereromkring100år,forudsatatnuværendekvalitetogstørrelseafhabitaterbibeholdes,samtatkrybskytteribliverstrengtforbudtogreguleret.Andrevurdereromkring40-50år.Dererderimodstorenighedom,hvadårsagerneertilnedgangenipopu-lationen-deterkrybskytterisamtødelæggelseogfragmenteringaftigerensnaturligehabitater.

Habitatfragmenteringmedfører,atdeoprindeligebio-topersplittesopimindreogmereisoleredefragmenter.Detkanf.eks.væreveje,jernbaneanlægelleropdyrk-edeområder,dersplitterenbiotop.Habitatnedbryd-

ningskyldesprimærtskovrydningsåsom-hugst,brændeogandremenneskeligeaktiviteter,derførertilknaphedafbytte.Deterkortsagtkrybskytterioglevesteds-bytte,dererdenstørstetrusselfortigre.

OGSÅ BYTTET SKAL BESKYTTESStudierviser,atbestandenaftigrekunstigeribeskyt-tedeområder,somderforeryderstvigtigeathaveogbevogtestrengt.Tildeikkebeskyttedeområdervildetværevigtigtatidentificerebådeegnedeoguegnedeområderfortigreogderefterplanlæggeinfrastruk-tureniområdetforsåvidtmuligtatundgåinteresse-konflikter.Idissesidstnævnteområdervildetværeendelafredningenatgivelokalbefolkningenetincitamentforatbeskyttetigreneideresområde.Forbådebeskyt-tedeområderogubeskyttedeområdergælderder,athvismanskalbeskyttetigeren,skalmanogsåbeskyttederesbyttedyr.Densocialestrukturhostigre,hvorhunnenalenepasserogbeskytterafkommet,gør,atstørreområdermedtilstrækkeligtforetrukkentbytte-dyrervitaltfortigerensoverlevelse.

Disseovenståendefaktorerertypiskanerkendteforatværehovedårsagernetiltigerenstilbageganginaturen-menløsningentiltigerensoverlevelsekandelevandene,dadeteretkomplekstpolitiskpusle-spil,dersamtidigtskalgåop.

Den estimerede populations størrelse og udvikling for amur-tigre de sidste 50 år i det beskyttede Sikhote-Alin Zapovednik område. Estimeringen er baseret på poteaftryk og observationer, og der kan være større usikkerheder omkring antallet af hhv. hanner, hunner og den samlede population (inkl. unger). Den overordnede tendens er dog tydeligvis en fremgang for populationen i dette specifikke område0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995

Antal

År

Hunner

Hanner

Popula5on total 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995

Antal

År

Hunner

Hanner

Popula5on total 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995

Antal

År

Hunner

Hanner

Popula5on total 0 2 4 6 8

10 12 14 16 18 20

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995

Antal

År

Hunner

Hanner

Popula5on total


DetvarénaflivetsheltsærligedageforornitologRobertC.Murphy,naturalistLouisL.Mowbrayogden,dengangblot15årgamle,naturentusiastDavidB.Wingate,dadei1951genopdagedeCahow'en–ogsåkaldetBermudapetrel(Pterodroma cahow)–påenafBermuda'ssmå,ubeboedeklippe-øer.PådettidspunktvarartenforlængstslettetfraJordenslisteovereksi-sterendearter,ogdetvarderfornogetafetsyn,dadehevenCahowudfraenrevneienklippe.

Vedgenopdagelsenfandtesderblot18ynglepar,somårligtproducerede7-8ungertilsammen.Medenfor-holdsvislavynglesucces,hvorfuglenførstbegynderatynglesom3-5-årig,medkunétægperparomåret,oghvorafkunhalvdelen,igennemsnit,blivertilenlevedygtigunge,varderbehovforenstorogfokuseretindsats,hvishavfuglenskullehavehåbforfremtiden–ogdetkastededenungeDavidB.Wingatesigover

Tekst:ClaudiaSick/Foto:LisbethEngbo

Conservation med succes

Tilbage frade uddøde– Verdens mest sjældne havfugl i fremgang

I over 300 år troede man, at Cahow'en – en nær slægtning til de mere kendte albatrosser – var borte for altid.

Men i 1951 genopdagede man arten, og den har siden da været i fremgang – langsomt, men stødt. Der er nu, for alvor, håb for en af verdens mest sjældne havfugle.

En nyklækket Cahow kan uden problem holdes med én hånd, så det kan være svært at forestille sig, at den voksne fugl har et vingefang på næsten 1 meter.


"FUGLENE ER I DAG STRENGT BESKYTTEDE, MEN EN AF DE

STØRSTE TRUSLER FOR FUGLEN I DAG ER MANGEL PÅ REDEHULLER."

somsitlivsværk.Idagerhan80årogpensioneret,harvundetflereprestigefyldtepriserforsitarbejde,oghanspassionforhavfugle,specieltCahow'en,erikkesvundet.

ET LEVENDE MUSEUM PÅ BERMUDACahow'enerindbegrebetafenhavfugl-denleverdetmesteafsitlivtilhavslangtfraland,hvordensøgerefterfødesomsmåblæksprutter,fiskogrejer.Kunnårdenskalyngle,opsøgerdenland-ogdettekunpåBermuda.DenynglendebestanderderforendemiskforBermuda,hvordenidagkunfindespåfemsmåklippeøer,heriblandtNonsuchIsland,somDavidB.WingateharbrugtsinkarrierepåatgenoprettetiletnaturligtmiljømedoprindeligeplanterogdyrforBermuda–etlevendemuseum,somhanharkaldtdet.

FRA TALRIG TIL UDDØDDaBermudablevkolonisereti1609afSirGeorgeSomersmedskibetSeaVenture,gikdetsåmændfintforhavfuglen,ogmanmener,atderdengangeksiste-redemindst½millionindivider.Artenvargodttilpassetsitnaturligemiljøtilhavsogmedynglepladserinatur-ligehulleriklippernepåBermuda.Mendamennesketankombrødhelvedeløs.Medsigbragtedenyearter–rotter,svin,hundeogkatte–sompludseligtbleventrusselforhavfuglenesynglesucces.Deintroduceredearterødelagdeynglehullerneogpræderedepåæggeneogungerne.Samtidigblevfuglenjagetafkolonisternesomproteinkilde.

Megethurtigtfaldtbestanden,ogmantroedei1620'erne,atdensidsteCahowhavdesetdagenslys.Heldigvistogmanfejl.Ogheldigvisvarderigtige

menneskerpåstedet,somkunnefådenkritisklillebestandpåblot18parpåvingerneigen,velatmærkeefterenmangeårigindsats.

I2012komåret,hvorarten,forførstegangsiden1600-tallet,nåedeover100ynglepar.Disseproduce-rededetår57flyvefærdigeunger.

ORKANENS ØDELÆGGENDE KRÆFTERIndsatsenforbevarelsenafdennesjældneogtruedehavfuglharsiden1960'erneomfattetudryddelseafogstrengkontrolmedprædatorerogpotentielleinvasivearter,samtetableringafnyeynglehuller.Derudoverforskesderløbendeifugleneslevevisforbedreatkunnehjælpeden.Fugleneeridagstrengtbeskyttede,menenafdestørstetruslerforfuglenidagermangelpåredehuller.Deorkaner,somBermudaopleverhvertår,gør,atklipperneeroderes,sånaturligehullerøde-læggesellerforsvinderhelt,mensandreoversvømmes.Derudovererderhårdkonkurrenceomdenaturligehullermedenandenhavfugl,Hvidhalettropikfugl

Cahow'ens genopdager David B. Wingate til venstre, med hans tidligere lærling Jeremy Madeiros, som i dag kører Cahow Restoration Project.


Fakta om Cahow/Bermudapetrel

Føde:Småblæksprutter,fiskogrejer

Alderforkønsmodenhed:4-5år

Ynglesucces:1ægperårperynglepar.Ca.50%blivertilenlevedygtigunge

Rugeperiode:Ca.53dage

Aldertilflyvefærdighed:3måneder

Flyvedygtighed:Optil129.000kmtilbage-læggesårligtforenvoksenfugl

KategoripåIUCN'srødliste:Truet(populationifremgang)

(Phaethon lepturus catsbyii).Dennesameksisterendearterhårdførogafnaturaggressiv,specieltnårdetkom-mertilredehullerne.ForatsikreCahow'enynglehullerhardetderforværetnødvendigtatlaveensikringvedhulletsindgang,somgør,atkunCahow'enkankommeind.

Specieltvarorkanen”Fabian”i2003ødelæggendeforCahow'ensynglesucces,idetmangeafredehullerneblevødelagtatorkanenskræfter.Heldigvisvardetettidspunktpååret,førdevoksnefuglevarvendttilbagefrahavetforatyngle,hvormedmanmedenfokuseretindsatskunnegenetablereynglehullertilfuglene.Selvomynglesucceseni2004varklartmærketafkonsekvensernefradenkraftigeorkan,gjordeindsatsenenstorforskel.Ogsåi2014ramteetparkraftigeorkaner,somfor-mentligtgjorde,atmindstfireparforsvandt.

EN OVERVÅGET FUGLForathavefuldkontroloverfuglenesynglestederoggivedemdebedstevil-kår,eralleynglehullerneidagmenneskeskabte.Ind-gangenogden1-2meterlangegangtilselvehulletergravetijorden,ogmankan,fraoven,løfteettungtlågforletatkunnetjekkeæggetogungen.Ungentjekkesjævnligt,ogdertagesmålogvægtforatkunnefølgedenenkelteungesudvikling.

Iynglesæsonenkræverdetafnuværendeprojektleder,JeremyMadeiros,somfraungblevlærtopafDavidWingate,athanerifeltennæstenkonstant.Nårungensforældreerudefleredageitrækogmåskefleretusindekilometervækijagtenefterføde,somdekanbringetilbageoggylpeoptilungen,kandenungefuglhånd-

teres.Deungefugleerdækketafettyktlagdun,såblødtatdetnæstenikkekanmærkes,nårmanrørerveddet.Dentykkefrakkeerheltessentiel,nårfuglenskalkunneklaresigmodkuldenudenfødefleredageitræk.Isærungensvingervokserekstremthurtigtogenvoksenfuglsvingefangernæstenenmeter.

TranslokationafungerforatspredeartentilNonsuchIsland,somikraftafdensstørrelseoghøjdegiverbedrebeskyttelseafredehullernemodorkaner,blevudførtmellem2004og2008,hvorialt102ungerblevflyttettilNonsuchIslandtil

kunstigeynglehuller.I2008vendtedeførsteungertilbageogyngledepåselvsammeø,ogsidenhenharflereogflereyngletpåNonsuchIsland,hvormedind-satsenkanfastslåssomenklarsucces.

Ungen er beklædt med et tykt lag dun, der er helt essentiel for dens kropsvarme, idet forældrene flere dage i træk er ude at søge efter føde.

Projektleder Jeremy Madeiros tjekker alle ungers udvikling løbende, her vejning af ungen ved hjælp af en håndholdt vægt.


Måletmedprojekteterover1.000ynglepar-ogdeergodtpåvej.Indtildaerdetstadigfuldstændigkritiskmedenfortsatfokuseretindsatspåartensbevarelse,hvisdenfortsatskalhaveenchanceforatoverleveinaturen.

CahowRestorationProjectansessometafverdensmestsuccesfuldeprojekterforkritisktruedearter.DetkanviihøjgradtakkeDavidB.WingateogJeremyMadeirosfor.

Læs mere:bermudaconservation.squarespace.com/bermuda-petrel-cahow/bermudaconservation.squarespace.com/cahow-recovery-programme/www.nonsuchisland.com/blog/2015/4/18/review-of-bermuda- petrel-cahow-2015-breeding-season

Cahow'ens bestandsudvikling siden dens genopdagelse, hvor der har været en fokuseret indsats på dens bevarelse. Bemærk, at der i figuren ikke er data fra perioderne 1960-2003 og 2004-2012.

Følg med "live" i en ung Cahow's liv:Et infrarødt webcam er installeret på et af ynglehullerne. På den måde kan man følge med live og på helt tæt hold gennem en unges udvikling. Marts til maj er perioden, hvor en unge kan ses i reden. Live-videoen kan ses her: www.nonsuchisland.com/live-cahow-cam/ Her kan også ses flere videoer med ægget, der klækker, og ungen, der fodres. Bemærk, at den filmede unge fra 2015 forlod reden og gik på vingerne 5. juni, men næste år forventes en ny unge igen at blive filmet

Film om Cahow og David B. Wingate:Rare Bird (2005): Preview: www.youtube.com/watch?v=hR5_CMTMac8Bermuda's Treasure Island & Sceilligs and Bermuda - A Last Refuge (2005)

0

20

40

60

80

100

120Unger

Ynglepar

1960 2003 2012 2013 2014 2015

Antal

http://bermudaconservation.squarespace.com/bermuda-petrel-cahow/

http://bermudaconservation.squarespace.com/bermuda-petrel-cahow/

http://bermudaconservation.squarespace.com/cahow-recovery-programme/

http://bermudaconservation.squarespace.com/cahow-recovery-programme/

http://www.nonsuchisland.com/blog/2015/4/18/review-of-bermuda- petrel-cahow-2015-breeding-season

http://www.nonsuchisland.com/blog/2015/4/18/review-of-bermuda- petrel-cahow-2015-breeding-season

http://www.nonsuchisland.com/live-cahow-cam/


"NYSGERRIG, BLID OG YDERST UNIK ER ORD SOM BESKRIVER SØKØER RIGTIG GODT."

Vestindisk søkø. Foto: Iran Normande


FRA HAVFRUE TIL TRUET DYREART

Tekst:TanjaRasmussen

Før i tiden mente sømænd at have set havfruer, men hvad de i virkeligheden så var søkøer.

I dag truer skæbnen om udryddelse på grund af menneskets grådighed

og ligegyldige attitude.


Udepååbenthavilangtidmedhverkentilstrækkeligmadellerdrikkekannokfådeflestetilatsesyneromnoget,mankunnehåbepå.Detteerformentligogså,hvadderersketfordesømænd,derharfortaltdemagiskehistorieromhavfruer.Menivirkelighedenhardetformentligværetensøko,deså.

Menikkeallehistorier,myterogtraditioneromsøkøererligesåmagiskesomdenmedhavfruen.Mangeindfødtejagerellerjagedesøkøerfordereskød,ogtildennejagthørerogsånogengangenogleritualer.Noglemener,atsøkøerneleverihuler,erfarligeogtilmeddruknerfolk.Andretror,atdemodtagerderesstyrkefraingenandenendDjævlenselv.

Sådererblevetfortaltmangehistorieromsøkøernegennemtiden,menhvadersøkøeregentligforenskabning?Nysgerrig,blidogyderstunikerordsombeskriversøkøerrigtiggodt.

SØKØER MED OG UDEN NEGLEDugongenskillersigudfradeandrearter,specieltmeddenshalesommindermereomdelfinens,hvordeandrearterharenhale,somermerefladogpaddel-lignende.Dugongerneudviklerogsåikke-synligestødtænder,hvilketingenafdeandreartergør.Derudovermanglerbådedugongenogamazonesøkoenneglepåderesluffer.Neglenehosdetoøvrigearterminderensmuleomdenegleelefanterharpåfødderne,baremindre,

DER ER FIRE ARTER AF SØKØER:

1. Amazone søko(Trichechus inunguis),dersom navnetsigerleveriAmazonen.

2. Vestindisk søko(Trichechus manatus),derer opdeltitounderarter: ▸ ”Antillean”(engelsknavn)søko (Trichechus manatus manatus),somharet stortudbredelsesområdehelevejenfra BahamasinordtilBrasilienisyd,inklusiv detcaribiskehavogdenmexicanskegolf ▸ Floridasøko(Trichechus manatus latirostris) somhovedsageliglevervedFlorida-halvøen, menivarmeperiodersesdepåhelekyst strækningenTexas-Florida-Virginia.

3. Vestafrikansk søko(Trichechus senegalensis) harenbredudbredelseheltfraSenegali nordtilhalvtnedigennemAngolaisyd samtigennemflodsystemerbådeiMali ogNigeria,samtmangeandrelandei detteområde.

4. Dugong(Dugong dugong)leverihelebæltet fraAfrikasøstkyst,Indiensvestkystogigen- nemThailand,Vietnam,Filippinerne,Malay- sia,Indonesien,PapuaNewGuineaog Australiensnordligekystlinje.

Søko nær kyst. Foto: Juaci Araújo – Aquasis


ogdeharogsåkindtændersammenligneligemedelefanternes.Detteerikketilfældigt,fordiderestæt-testenulevendeslægtningerrentfaktiskelefanten.

Søkøerleverheledereslivientensaltvand,ferskvandellerenkombination,afhængigafarten.Detilbringermindstottetimeromdagenpåatspiseakvatiskeplanterogsøgræsogkanindtagetætpå10%afderesegenvægtomdagen.Lejlighedsvisspiserdeogsåfisk,somerblevetfangetinet,ellernogleafdesmådyrsomleverivegetationen.Disseerenvigtigprotein-kildefordem.

Lungernepåsøkøerneerplaceretlangsryggensomlangeposeroghjælperdemmedatkontrollerederesbalanceivandet,ogdervedholdedemhorisontale.

Dekanudskifteomkring90%afluftenilungernemedenenkeltvejrtrækning.

Menidagerdedesværretruetafflereårsager:For-svindendehabitat(pågrundafmennesketsudbredelse,rejefarme,saltudvindingsanlægogvandkraftdæmnin-ger),indviklingifiskenet,jagt(bådetilspiseogbrugafkropsdele),turisme(forstyrrelsefordituristerkom-merfortætpå)ogsammenstødmedbåde.

Inaturenharsøkøerikkerigtignogenfjenderogerderforikkebangeformenneskerellermenneske-skabtetingsåsombåde,fiskeudstyroglign.Dennefrygtløshedkandesværreformangesøkøerhaveenfataludgang.

Alledissemenneskeskabtetruslerharresultereti,atallefirearterafsøkøeridagerkategoriseretsom”sårbar”påIUCNsrødliste.

LAV FORMERINGSEVNEOvennævntetruslereryderstkritiske,specieltforenartsomsøkøerne.Debliverikkekønsmodne,førtidligstsom2-årige,menoftestsenere.Alderforkønsmoden-hederdesudenlidtforskelligmellemarterne.Derudoverføderdekunénkalvadgangen(imegetsjældnetil-fældetvillinger),ogkalvenblivertypiskvedmoderenioptiltoår.Samletbetyderdet,atderikkefødesmangekalveomåret,hvilketeretstortproblem,nårmenneskenesætterartenundersåstortpres.

Såhvadkanderblivegjortforatreddedisseunikkedyr?

ØKONOMI OG REGERINGBevaringsprojektergørdetbedstedekan,mendeharenmasseforhindringer,deskaloverforatnåmålet,herunderøkonomiogregeringen.

Pengekanværeetstortproblem.Pådenenesideforprojektet,hvisdeterenNGO,somikkefårnogenøko-nomiskstøttefraregeringen,ogderforskalfindespon-sorer.Ogpådenandensidefordefolk,somskadersøkøerne,fordiattagehensyntilsøkøernevilmåskemindskedereschanceforattjenepenge-såhvorforskulledegøredet?Deharmåskeenfamilieatskulleforsørge,ogjagtefterogbrugafsøkøerermåskederesenesteellerdenlettestemådeattjenepengepå.

Ofteerregeringenogsåenstorforhindring.Iudviklings-landeneerdetetyderstkompliceretsocioøkonomiskproblem,medsvagregeringogmegetkorruption.

BÆREDYGTIG ØKOTURISMEMangestederhandlerdetomoverlevelse,elleratfolkfinderudaf,atmankanfåmangepengeudafdyret,nårdeterdødt.Mendissemenneskerkankunfåpengeudafdet,hvisdererenefterspørgsel.

Hvadmankunnegørevaratfådemtilatindse,atmanogsåkanfåpengeudafdyrene,mensdeerilive–økoturisme.

Folkidagrejsermere,enddenogensindehargjortfør,ogdevilhavemereekstremeellerunikkeferier,sådereretstortmarkedforsærligerejseoplevelser.

Menderbørheltsikkertværeenplanforøkoturismenogetstortsætregler,fordiviserdesværreoverheleverden,atfolkforstyrrerogskaderdyrene,fordidevilhelttætpådem.

Sådetskalværebæredygtigøkoturisme.Findervienbalancemellemdeunikkeoplevelserogbæredygtig-hed,villedetværeengodløsningforsøkøerneoverheleverden.

Økoturismeerdesudenenmulighedforatoplysefolk.Nårfolkfårunikkeoplevelser,erdeofteogsåmereåbneoverforlærdom.Dennechancekanvibrugepåatlæredematværegodeturister-gøredembevidsteomdereshandlingersomturister,oghvilkekonse-kvenserdereshandlingerkanhave.

"… DERES TÆTTESTE NULEVENDE SLÆGTNING

ER RENT FAKTISK ELEFANTEN."


Hvisvigørfolktilbedreturister,erdetikkekunsøkø-erne,somvilnydeglædeafdette,menogsåmangeandredyr,idetdengængseturismesesatværeetgenereltproblemforflerearter,f.eks.skildpadderogelefanter.

Mådenatgøredettepåerikke,atenmassefolkfrahøjtudvikledelandekommerogfortællerdem,hvordandeskalgøre.Manbøraltidinkluderedelokale,fordidekenderområdetogforholdenerigtiggodt,ogsamtidigkansådaninvolveringfremmeenpositivholdningtildyrenegenereltilokalsamfundet.Gevinstenerdermeddobbeltsidet.

HVEM HAR MAGTEN?Detovennævnteerselvfølgeligikkeløsningenpåalleproblemerneforsøkøerne.IhavneneiFloridaforegårderenheltandenkamp–destorebådselskaber.Dereretkæmpemarkedforbåde,ogbådselskabernemener,detvilhavenegativekonsekvenserforderesprofit,hvisderbliverlavetenmasserestriktionerpåbåd-trafikken,selvomdegenerellesejleresyneshastigheds-zonerforatbeskyttesøkøerneerengodide.Såherhandlerdetom,hvemderharmagtentilatkontrol-lerebeslutningerne.

Mangemenneskerholderogsåpåderesrettighedertilatsejleoveroffentligevandemedureguleredehastighederogtænkerkunpåderesegenfornøjelse.

Forskereprøveratargumentereforandreløsninger,mendesværreerikkeallesammentilfordelforsøkø-erne.Etforslaglødpåatsætteenakustiskalarman-ordningpåbådeneforatændreadfærdenhossøkø-erne.Menhvorforskalsøkøerneændreadfærdforatfolkkangøre,somdeharlysttilisøkøerneshabitat?Søkøerkommunikerervialyd,såhvisdererenmasselarmivandet(mereenddereriforvejen),kandetblivesværtfordematkommunikere.

Såfolk,derkæmperforsøkøernesrettigheder,harenmassesværefaktoreratslåsmed,bådedestoreselskaber,regeringenogforskere.

Altialtstårsøkøerneoverforenmasseudfordringeriforholdtilderesoverlevelse.Idenneartikelerderkunnævntdemenneskeskabteproblemer,mendeliderselvfølgeligogsåundernaturkatastrofer,derharenstorindvirkningpåbestandeneinaturen.

Menderbliverdogkæmpetfordem,ogforhåbentligvilviformåatbeholdedisseunikkeskabningersomendelafverdensfaunaifremtiden.

”HVIS VI GØR FOLK TIL BEDRE TURISTER, ER DET IKKE KUN SØKØERNE, SOM NYDER GLÆDE AF DETTE, MEN OGSÅ MANGE ANDRE DYR...”


”NOGLE MENER, AT SØKØERNE LEVER I HULER, ER FARLIGE OG TILMED DRUKNER FOLK.

ANDRE TROR, AT DE MODTAGER DERES STYRKE FRA INGEN ANDEN END DJÆVLEN SELV.”

Rejsefarme. Foto: Alberto Campos – Aquasis


Lungefisken og andre

luftåndende fisk

De oversete:

Tekst:AageKristianOlsenAlstrup,MarkBayley&TobiasWang

Hvordan hænger forskning i lungefisks og de øvrige luftåndendes

fisks fysiologi sammen med deres bevarelse i naturen?

Få svaret i denne artikel.


LUFTÅNDING NØDVENDIG FOR OVERLEVELSELivetopstodihavet,ogdeførsteflercelledeorganismerdækkedederesiltbehovved,atiltendiffunderedeoverhudenellerblevop-tagetovergæller,hvorvandetblevbragtitætkontaktmedblodet.Luftånding,altsåevnentilatudnytteluftensilt,varheltafgør-endefor,attetrapoderne(fralatin:firefød-der,altsådelandlevendehvirveldyr)senerehenkunneindtagelandjorden,menluftånd-ingsorganerblevalleredeudvikletomkring100mio.årtidligere.Formentligskalårsagenhertilfindesideklimatiskefaktorer,derherskedeiDevon(perioden409-363mio.årførnu).Megettydersåledespå,atatmos-færensindholdafiltiperiodervarmegetlav.Dailtensopløselighedermegetlavereivandendiluft,hardetutvivlsomtværetenover-levelsesmæssigfordelatkunnehenteiltendirektefraluften.Dethardesudenhaftdenfordel,atdeluftåndendefiskkunneundgåperiodermedlaviltivandetsomfølgeafmikrobernesnedbrydelseaforganiskestoffer.Særligtomnatten,hvorfotosyntesenjoop-hører,kanmangesøerogkystnæreområderhaveværetsærdelesiltfattige.

Deførsteluftåndendetetrapoder-detvilsigepaddernesumiddelbareforfædre-udvikledeformentligluftåndingforatkunneoverleveilavvandedeogiltfattigekystnæreområder,ogsamtidigtkunnedissestoresalamander-lignendepadderbedreundgåprædationfraglubskehajerogdenuuddødepansredefisk(placodermer).Endeligharluftåndingsikkertværetfordelagtigt,nårvandhullernetørredeudundertørke,mendetertvivlsomtomdennetilpasningsomsådanharværetud-

slagsgivendeforevolutionenafluftånding.Ikkedestomindreviserenrækkeunikkefossiler,atlungefiskenealleredeiPerm(355-290mio.årførnu)ladertilathavegåetisommerdvalenedgravetihuller,nårvand-hullernetørredeud.

LUNGEFISK SOM FORFADER TIL TETRAPODERNEMangeharsikkertlærtiskolen,atdenblåfisk(Coelacanth, Latimeria chalumnae)ernærmesteslægtningtilostetrapoder.Meni2013visteetgenomstudiumpubliceretitidsskriftetNATURE,atdetikkeerdenblåfisk,mender-imodlungefisken(latin:Dipnoi),somervoresnærmesteslægtningblandtfiskene(figur1).Detbørdognævnes,atdenblåfiskerrettætbeslægtetmedlungefisken,såderforspillerdenblåfiskstadigenrolleiforståelsenafvoresevolution.

Deførstelungefiskvarmarine,menhurtigtopstodformer,derlevedeiferskvand,ogefterhåndenuddødedemarinearterhelt.

Figur 1: Den blå fisk, lungefisken og tetrapoderne (her repræsenteret ved en frø og en mus) udgør tilsammen en overordnet hvir- veldyrgruppe, som kaldes Sarcopterygii


Antalletaflungefisk-artervarhøjstiDevon,menfaldtsenereidenperiode,derkaldesKarbon(355-290mio.årførnu).Lungefisk-eneeridagrepræsenteretmedseksarter,somfindesiAustralien,AfrikaogSydamerika(sefigur2).Generelterlungefiskeneenretprimitivgruppe,idet100mio.årgamlefos-silerstortseteridentiskemeddennulevendeaustralskelungefisk(Neoceratodus forsteri),deridagfindesidestorefloderiQueensland.

LUNGEÅNDING OPSTÅET MANGE GANGE I EVOLUTIONENBlandtfiskeneerdetdoglangtfrakunlunge-fisken,dergørbrugafluftånding.Faktiskerluftåndingopståetmindst65gangeiløbetaflivetsevolution,ogidagerdercirka450fiskearter,somerkendteforatgørebrugafluftånding.Atdetersketuafhængigafhin-andenkansesaf,atfiskenebrugervidtfor-skelligeanatomiskestrukturer,såsommund-hulen,mavesækkenogtarmene,tilatskaffesigiltfraatmosfæriskluft.Endvidereviserfossilfund,atluftåndingeropståetpåforskel-ligetidspunkterafevolutionen.

EnafdesenesttilkomnefiskeartererPang-asius(sefigur3),derbrugersvømmeblærentilluftånding.Benfiskenessvømmeblæremenesiøvrigtoprindeligtatværeudviklettilluftåndingmenharhosdeflestearterskiftetfunktionfraluftåndingtilkontrolafopdrift,hvilkehargjortdetmuligtatafsøgedybdeniverdenshavene.Svømmeblærensvarersåledestilvoreslunger,omenddetoorganerevolutionærterudvikletuafhængigafhinanden.

VIGTIG PROTEINKILDE I ASIENLangtdenovervejendeforskningifiskenesfysiologierbaseretpånogleenkeltearterafvandåndendefisk,somudelukkendeoptageriltenfravandetovergællerne.Hossådannearterpumperhjertetblodetovergællerne,hvordetiltes,hvorefterblodetigengradvistafgiveriltentilkroppen,forsåmediltfattigtindholdatløbetilbageihjertetigen.Envigtigkonsekvensafdettekredsløber,athjertethosdeudelukkendevandåndendefiskletbliverudsatforiltmangel(hypoksi),hvisvandetikkeindeholdertilstrækkeligtmedilt.

Anderledesforholderdetsigmedluftåndendefisk,derikkeisammegradersårbareover

forhypoksi,dailtetblodfralungerneløberdirektetilhjertet.Luftåndendefiskerderforlettereatopdrætteidammeafstilleståendevand,hvilkettypiskskeritropiskelande.Globaltsetharakva-kulturoverhaletfiskefangsttilkonsum,ogsamletsetud-gørluftåndendefiskidag8%afdensamledefiskekultur.DenbedstkendteafdisseopdrættedeluftåndendefiskerPangasius,dereren

Figur 2: Tre nulevende slægter af lungefisk. Fra øverst: den australske (Neocera-todus forsteri), den sydamerikanske (Lepidosiren paradoxa) og den afri-kanske (Protopterus spp. - i alt fire arter) lungefisk.


hvidkødetspisefisk,somogsåkankøbesrelativtbilligtidanskesupermarkeder,ofteundernavnethajmalle.DenopdrættesidammeiVietnam,hvordenudgørenmilliardindustri,ogderforspillerdenensærdelesstorrollebådeforlandetsøko-nomiogfødevareforsyning.Detskalherbe-mærkes,atflertalletafjordensfattigeleveriAsienogforbedringafproteinproduktionenidisselandeharsåledesmegetstorbetyd-ningformennesker.

Daluftåndendefisksfysiologierretubeskrev-et,samarbejderforskerefraAarhusUniversitetmedinstitutioneriVietnamomforskningifysiologienhosPangasius.DaPangasiusjooptageriltigennemsvømmeblæren,erdenmindreafhængigafgællerne,somdenderforkanlukkeaffor.Detbetyderblandtandet,atdennespisefiskkanproduceresidammemedhøjekoncentrationerafammonium,nitratogandretoksiskeforbindelser,somvandåndendefiskvilletageskadeaf,nårdebliveroptagetovergællerne.Somfølgeafdereskredsløbs-designviserdetsig,atselvomluftåndendefiskklarersigiiltfattigvand,vokserdehur-tigereiiltrigtvand.Dennenyeerkendelseharsatgangieksportenafdanskakvakultur-teknologitildenomfattendevietnamesiskeakvakulturindustri.

FORSKNINGENS BETYDNING FOR LUNGEFISKS BEVARELSEDeterikkekunaføkonomiskeogfødevare-mæssigeårsager,atderforskesideluftånd-endefisksfysiologi.Idagsigterenstordelafdenzoofysiologiskeforskningmodbedreatkunneforstå,hvordandenuværendeogkommendeklimaændringerpåvirkerdevildebestande.Dadyrenesudbredelsetypiskerbetingetafderesfysiologi,erdetheltnød-vendigtatforstådereskropsfunktionerforatkunnegiveetkvalificeretbudpå,hvordandenglobaleopvarmning-ogdedertilhørendeændringeriblandtandetnedbør-vilpåvirkedyreneschancerforfortsatatoverleveidenvildenatur.Desenereårsforskningharvist,atluftåndendefiskadskillersigsåmegetfradevandåndendefisk,atmanernødttilathavekendskabtilfysiologienhosbeggegrupper,hvismanvilgøresigforhåbningeromatkunnehjælpedyreneinaturen.

OM FORFATTERNEAdjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, lektor, ph.d. Mark Bayley og professor, ph.d. Tobias Wang kommer alle tre fra Aarhus Universitet.

Figur 3: Pangasius udgør en væsentlig proteinkilde i Vietnam. Den gør brug af svømmeblæren til luftånding.


DANSK EKSPEDITION UNDERSØGER

VERDENSHAVENE FOR PLASTIK

Tekst og foto:ClaudiaSick

Lige nu flyder der 270.000 tons plastik rundt i vores verdenshave, og blot i Danmark udledes der potentielt

hver time mellem 240 og 560 millioner små plastpartikler fra vores rensningsanlæg til vores natur.

I disse dage sejler det gode, danske skib S/Y Christianshavn – et 16 meter langt stålskib – rundt på de store oceaner for at sætte den omfattende forurening af plastik i vores natur

og miljø på dagsordenen blandt politikere, industrien og forbrugerne. Bag ekspeditionen står miljøorganisationen Plastic Change, der har base i Danmark, men arbejder på

internationalt plan.

Visionen er en natur uden plastik.



EkspeditionPlastikstartedeisommeren2014,hvorNordkaperensattekursfraDanmarkmodMiddelhavet.IGrækenlandiseptember2014overtogPlasticChange'sekspeditionsskibS/YChristianshavn.MedombordvardetsåkaldteMantatrawludvikletafdenamerikanskemiljøorganisation5Gyres–ettrawlmedetfintmasketnet(0.3mmimaskestørrelse),derindsamlerprøverafmikroplastideøverste20cmafhavoverfladen.SkibetfortsattesittogtoverAtlanten,oplangsdecaribiskeøeroghariforåret2015besøgtenafverdensfemstoreplastiksupperidetnordligeAtlanterhavnærø-gruppenBermuda.OgsåBermudablevbesøgt,ogdetertydeligt,hvormegetdeellerssåidylliskestrandeliderunderbådestortogsmåtplastik,derskylleropher–plastikderstammerfrabådeEuropaogNordamerika,ogsomførestilBermudameddestorehav-strømme.

DEN USYNLIGE PLASTIKForekomstenafmikroplastihavmiljøetstam-merfrabådeprimæreogsekundærekilder.Deprimærekilderomfatterindustrielleprocesser,udvaskaffibrefratekstilersamtfraplejepro-dukter(f.eks.tandpastaogskrubbecremer),mensdensekundærekildeergennemned-

brydningafstørrestykkerplasttilmindreogmindrestykkerviasolensstråleroghavetsfysiskekræfter.Destørrestykkerplast(makro-plast)såsomnylonreb,fiskeliner,emballage,plastposer,flaskerogmegetandeterdirektefarligfordyrelivet,derbådekanædeogblivevikletindiplastikken.Mikroplastenerfarlig,fordismåorganismerrisikereratindtagestykkerne,ogpådenmådefårplasteninkor-poreretifødekæden–formåsketilsidstatlandepåvoresegentallerken.Mensplastenogdenskemiisigselvkanværeetproblemforvoresnatur,økosystemerneogvoresegensundhed,eretandetstortproblemdegiftige,hormonforstyrrendeog/ellerkræftfremkald-endestoffer,sommennesketogsåharudledtogfortsatudledertilvoresnatur.Plastikharnemligpotentieltdenkedeligeegenskab,at

"DET ER TYDELIGT, HVOR MEGET DE ELLERS SÅ IDYLLISKE

STRANDE LIDER UNDER BÅDE STORT OG SMÅT PLASTIK."


Plastic Change's ekspeditionsskib S/Y Christianshavn har indtil videre sejlet fra Middelhavet, over Atlanter- havet, op langs de caribiske øer og til Bermuda. Hele vejen, både til havs og på land, er plastikforureningen blevet dokumenteret.


giftigestofferletbindersigtilplastikstykkerne,hvormedindtagelseafplastikforsåveldyrsommenneskerkanhaveomfattendesund-hedsskadeligefølger-somvidogendnuikkekenderomfangetaf.

LYSPRIKFISK KAN VÆRE NØGLENVimanglerstadigvidenom,blandtandethvilketyperplastik,derudgørdetstørsteproblemihavmiljøet,ihvilketomfangoghvordanmikro-plastenbliveroptagetiføde-kæden,oghvordanplastikkenbevægersiggennemforskel-ligenaturlige”komponenter”(vand,sediment,dyr).Indsam-lingafdataforatbidragetilforskningenerderforenafhovedopgaverneforEkspedi-tionPlastik,ogdeternulykkedesogsåatind-fangelysprikfisk(Myctophidae)foratundersøgederesindholdafmikroplast.Hvisdissesmåfiskindtagermikroplastihavoverfladenvildetværeenbetydeligtransportvejafplastikindifødekæden,eftersomlysprikfisk,deriløbetafdøgnetmigrererfraoverfladentilstoredybder,udgørenstorogvigtigfødekildeforrigtigmangestørrefisk.Forudenforskningenerderløbendefilm-ogmediefolkombordpå

skibetforatdokumentereogformidleproble-matikkenudblandtdanskerne.PlasticChangeharblandtandetetableretpartnerskabmedDenBlåPlanetsomformidlingsplatformogsamarbejderogsåmedPlastindustrienforatfindeløsningertilatstoppeudledningenafplastiktilnaturen.

EKSPEDITION PLASTIK MED KURS MOD STILLEHAVETTilsommer2016ermåletforekspeditionen

MidwayidetnordligeStille-hav–denstørsteafplastik-supperne,derestimeretsvarertilmindst15gangeDanmarksareal.Hererdetambitionenatsamlepolitik-ere,topledere,industrierogngo'erfraheleverdentilendiskussionom,hvordanvi

medlovgivningogkonkretehandlingerende-ligtløserdetomfangsrigeogglobaleproblemmedplastikforureningivoresverdenshave.

”VI MANGLER STADIG VIDEN OM, BLANDT ANDET

HVILKE TYPER PLASTIK, DER UDGØR DET STØRSTE PROBLEM I HAVMILJØET”

Makroplast bliver af havets fysiske kræfter og solens UV- stråling langsomt nedbrudt til mikroplast, så plastikken bliver tilgængelig som potentiel føde for meget små organismer


Læs mere og følg med her:www.plasticchange.org/www.facebook.com/plasticchangewww.denblaaplanet.dk/om-den-bla-planet/videnskab-og-naturbevarelse/plastic-change/

Læs også artiklen “Flydende affaldsøer i verdenshavene” i Habitat #8 (s. 26-31).

"PLASTIC CHANGE HAR BLANDT ANDET ETABLERET PARTNERSKAB MED DEN BLÅ PLANET SOM FORMIDLINGSPLATFORM OG SAMARBEJDER

OGSÅ MED PLASTINDUSTRIEN FOR AT FINDE LØSNINGER TIL AT STOPPE UDLEDNINGEN AF

PLASTIK TIL NATUREN."

”

http://www.plasticchange.org/

http://www.facebook.com/plasticchange

http://www.denblaaplanet.dk/om-den-bla-planet/videnskab-og-naturbevarelse/plastic-change/

http://issuu.com/dzs-habitat/docs/habitat_8


KLOKKEFRØENSBEVARELSE

2-årige klokkefrøer sættes ud på Hjelmshoved Foto: Payana Hendriksen


Tekst: LeneVestergrenRasmussen

[email protected]

En moderne zoologisk have er andet end løvebrøl og klappegeder

- det vil du finde ud af i den følgende artikel.

ZoologiskHaveiKøbenhavnharienårrækkebeskæftigetsigmednaturbevarelsesprojek-terglobalt,menihøjestegradogsålokalt.

Klokkefrøen(Bombina bombina)ertotalfredetiDanmark.Detbetyderdenikkemåind-samles,hverkensomæg,larveellervoksen,medmindrederergivettilladelsefraNatur-styrelsen.Klokkefrøenharværetnedepåenbestandpåsamletset1.000individerihelelandet.Hvisikkegodekræfteri1990havdegjortenindsatsforarten,havdedenmedstorsandsynligvisværetudslettetiDanmark.

FORTRÆNGT I DET MODERNE LANDBRUGSLANDHovedårsagentilklokkefrøensmassivetil-bagegangliggerieffektiviseringenafland-bruget.Dengamledriftsform,hvorbondenhavdekvægpåmarken,ogkøernehavdeadgangtiletvandhul,datrivedesklokke-frøeniskønforeningmedkvæget.Detungekvægsørgerforgodvandhulspleje,hvordun-hammerogandenvegetationbleveffektivtholdnede,nårdestoredyr,skullehavesluk-kettørsten.Dermedstodvandhulletåbentogsolbeskinnet.Nøjagtigsådanforetrækkerklokkefrøensitynglevandhul.Modsatet

typiskvandhulivoredage.Detliggerom-kransetafdyrkedemarker,hvorderbådebliversprøjtetoggødetrundtom.Dehøjesivomkringvandhulletgørdetmørkt,koldtogskyggefuldt,altandetendattraktivtforklokkefrøen.Hvisderoverhovedeteretvandhul.Langtdeflestemarkererdrænet,ogdetlevnerikkemegetvandpåmarkerne.

Deterikkekunlandbruget,derskalhaveskylden.Ogsåudsætningaffiskogænderismåvandhullerhargjortderesindhugibestandenafklokkefrø,ogpaddebestandenialmindelighed.Misforståetgodhedoverfornaturenførerindimellemfejlslagmedsig.Ønsketombådeathavefiskogfrøerisammevandhulbetyderdenvissedødforfrøernepådenlangebane.

DET SKULLE GÅ SKIDT, FØR DET GIK GODTHistorienstarteridetSydfynskeøhavpåøenHjortø.Åreter1995,ogbestandenafklok-kefrøeridetsydfynskeerpåstærkttilbage-tog.Alleredepådettidspunkthavdeildsjælefulgtbestanden,ogmanvarklarover,atderskullegøresenindsatsforatsikreartensoverlevelse.Enefterårsstormgjordesitua-tionenyderligerekritisk,idetdigerneikke

mailto:lr%40zoo.dk?subject=vedr.%3A%20Artikel%20i%20Habitat%20%2311


"UDSÆTNING AF FISK OG ÆNDER I SMÅ VANDHULLER HAR GJORT DERES INDHUG I BESTANDEN AF KLOKKEFRØ, OG PADDEBESTANDEN I ALMINDELIGHED"

holdt,ogdetsaltehavvandoversvømmedeøen.Efterdenstormblevkunfirefrøerred-det.FrøerneblevbragttilAugustKroghsInstituttetiKøbenhavn,hvormanvedhjælpafhormonerfikfremavletomkring100frøer.

EtsamarbejdemellemZoo,Feltherpetolo-giskUdvalgogAmphiConsulttogsinbe-gyndelse.Erfarnefeltherpetologervarmedtilatforvandleetbassin,derellershusedeKoiKarper,iZoosgamleOrmegårde,tiletKlokkefrø-habitat.Maj2001ankommernivoksneklokkefrøertilZoo,femhannerogfirehunner.Frøernebliversatudidetreno-veredeanlæg.

ImellemtidenerarbejdetmedklokkefrøernepåHjortøblevetendelafetEU–LIFEprojekt.MidlerherfrabliverbrugttilgenoprettelseafhabitatetpåHjortø.Denedbrudtedigerrepareresogsikres.Dergravesendelnyevandhuller,samtrendermellemnogleafvandhullerne,derskalfungeresomkorridor-ermellemnogleafvandhullerne.Derlavesindhegninger,ogkvægetindtagerforalvoratterøen.

Øboerneharfrastartenværetmegetpositivestemtoverfordetiltagprojektetførtemedsig.Mangeafdeinitiativer,dererudførtpåøen,harhaftdirekteindvirkningpåderesjorderogændretilandskabet.Frabegyndel-senafprojektetharøboernevelvilligtlagtmatrikelogtidiprojektet.Envedholdendebedrift.Udenderesindsatsogønskeomatfåklokkefrøernetilbagetiløenkunnesådanetprojekt,ikkebliveensucces.

1

2


1: Nylagte æg. En hun lægger mellem 50-150 æg. Æggene kan være svære at få øje på. Klokkefrøen bruger typisk lodrette sumpstrå. Foto: Lene Vestergren Rasmussen

2: Landgang på Strynø Kalv. Mange af de små øer har ikke landgangbro. Her bæres 200 haletudser i land og udsættes. På Strynø Kalv er der kun et enkelt hus. Foto: Michael O. Jørgensen

3: Haletudserne sættes ud i bure i vandhullet. Foto: Michael O. Jørgensen

FRA ZOO TIL NATURENIsommeren2002havdeklokkefrøerneiKøbenhavnsZoolagtdeførsteæg.ÆggeneblevnænsomttagetopafanlæggetogbragttilZoosAvlscenter.Understoropmærksom-hedblevudviklingenobserveret,ogdetendtemedialt48nyforvandledefrøer.

Fremtidigeavlsdyrvarhermedsikret.Foratintensivereavlenrykkedeopdrættetforalvorindendørsi2004.ZoologiskHavehavdefåårforindenbyggetetAvlscenter,entilbyg-ningtilTropehuset.IAvlscenteretblevderlavetdertilindrettedeynglebassiner.Klokke-frøernesbiotopblevforsøgtefterlignet,medlysesiv,andemadogskjulestederivandetogpålanddelen.Heldigvisvarklokkefrøernetilfredsemeddet,defiktilbudt,ogdeførsteægblevlagtkortefterintroduktionen.Detendtemedetudbyttepå32haletudser.Ganskevistenbeskedenportionæg.Setup-petfungerede,detvardetvigtigste.DetkunnealtsågodtladesiggøreatopdrætteklokkefrøeriZoo.

Isommeren'04blevde32haletudserpakketned.Deskullenutilbagetilderesoprindelses-sted.Detvaretstortogepokegørendeøje-blik.Ikkemangezoologiskehaverharoplevetatsættezoo-avlededyrudinaturen.

Detstørste,dusomdyrepasserienzoologiskhavekanopnå,eratsættedyrudinaturen-enfantastiskfølelseogtilfredsstillelse.Jegerstoltoveratvise,hvadenzoologiskhaveogsåkanudrette.

Haletudserneblevsatudienslagskravle-gård.Lavetafenporsarammemedpåmon-teretstof,somkuntilladervandettrængerind.Rammeneroverdækketmedhønsetråd.Øboernesattekravlegårdeneivandetenugestid,førhaletudsernesankomst.Detsikrerengodalgevækstpåstoffet,somhale-tudserneernærersigaf.Haletudsernesland-gangmuliggøresmedflydendevandplanter.Førstnårhaletudserneharmetamorfoseredeogsidderpåplanterneikravlegården,kom-merdeudiselvevandhullet.Idetøjebliker

3


klokkefrøenheltpåegenhånd.Denmetodeerfastprocedure,nårhaletudserneankommerfraZootilHjortø.

NATUREN EFTERLIGNES PÅ VALBY BAKKEVigtighedeniatefterlignenaturensåmegetsommuligt,nårfrøerneskalyngle,erenmegetbevidsthandlingiZoo.VedatstuderefrøernesbiotopgenskabesetlillestykkenaturiZoo.Desudenfølgerfrøernesåvidtmuligtårsrytmen,trodsdeerifangenskab.Detbetyder,deomvinterenogudenforfrøernesyngleperiodeopbevaresietkøle-rum,hvortempera-turengradviskanændreitaktmedårstiden.Pådenmådefølgerdedenrytme,deerindkodettil.Enklokkefrø,derikkehartilbragtvinterenidvale,vilnæppekom-meiynglestemning.

Opdrætafklokkefrøerunderkontrolleredeforholdbetyder,atderopnåsdetmaksimaleudbytteafæggene.Overlevelsesratenmåantagesatværestørre.Dererikkerisikofor,ateksempelvisenandkommerforbideny-lagteæg,ogspiserdem.Samtidigerhale-tudserneifredforvandinsekter,somynderatspisedem.UnderZoosbeskyttendevingerkanviboostebestanden,ogpådenmådehjælpeklokkefrøernemedhastigtatkommepåfodeigen.

KØBENHAVN ZOO OG NATURBEVARELSE I VORES EGEN BAGHAVEDeterklart,atdetarbejde,derlavesiZoo,ikkekanståalene.Derskalparalleltmedop-drættetaffrøerneifangenskablavesseriøshabitatpleje.SomtilfældetharværetmedKlokkefrøprojektetidetSydfynske.

Fradeførsteopdrætogudsætningeri2004harprojektetkørtmedstormedvind.GennemåreneerderiKøbenhavnZooopdrættetogudsatover3.000haletudserpåHjortø.Heldig-visraktedeøkonomiskemidlerogsåtilnogle

udgravningerpåStrynøKalvogHjelmshoved.Pådisseøererderdesidsteparårsathale-tudserogungeklokkefrøerud-godtnokilangtmindremålestok.MedtidenvilHjortø-generneværespredttilflereafdeSydfynskeøer.

EtbesøgpåHjortøenvarmsommerdagvidnerom,atarbejdetharbåretfrugt.Klokkefrøernekvækkerstortsetoveraltpåøen,ogøboerneberetter,atsåmangeklokkefrøermindesdeikkeathavehørtellersetføriderestid.

Derblevsidstsathale-tudserudpåHjortøi2012,hvilketforhåbentligtnæppevilværenødvendigtfremadrettet.Klokkefrøerneklarer

selvavlen,heltudenhjælpellerindblanding.Derobserveresbådeæg,haletudserogny-forvandledeklokkefrøerpåøen.

Klokkefrø-projekteteretbevispåatetsam-arbejdemellemlokaleildsjæle,kyndigefelt-

herpetologerogenzoologiskhaveistorbyen,formåratskabefordelagtigeresultatertilgavnforentruetart.

Denneberetningerogsåetbevispåatselvmedenlillepopulationerderingengrundtilatlænesigtilbageogladeståtil.Dererikkeforsent.OgsåifremtidenvilZoologiskHavesprimærebidragliggeiex-situdelen.

KlokkefrøersælgerikkemangebillettertilZoo.Mendetbetyderikkeatsådanetprojekteretengangsforetagende.IZooermansitansvarbevidst,ogflereprojektererigangelleristøbeskeentilgavnforvoreshjemligenatur.LignedeprojekterpåklokkefrøenogstrandtudsenarbejdesdermålrettetmediKøbenhavnZoo.Påstrandtudsenavlesogudsættesderhaletudserogtudserfratreforskelligebestande,mendeterenheltandenhistorie.

”VIGTIGHEDEN I AT EFTERLIGNE NATUREN SÅ MEGET SOM MULIGT, NÅR FRØERNE SKAL YNGLE, ER EN MEGET BEVIDST HANDLING I ZOO”


1: Nyforvandlede klokkefrøer. Foto: Lene Vestergren Rasmussen

2: Burene står typisk et par uger i vandhullet, inden haletudserne ankommer. Dermed sikres en god algevækst på stoffet, som haletudserne ernærer sig af. Foto: Lene Vestergren Rasmussen

3: Forfatteren udsætter klokkefrøer på Hjelmshoved. ”Jeg fryder mig hver gang og føler virkelig København Zoo gør en forskel, når det gælder naturbevarelse i vores egen baghave”. Foto: Anja Andersen

1

2

3


Ulven og folket Til ulvemøde i Holstebro

Tekst:PeterLyhneHøjberg

I forbindelse med at ulven er ved at etablere sig i den danske natur, har Naturstyrelsen i samarbejde med Vildtforvaltningsrådets

ulvegruppe henover foråret afviklet fire informationsmøder om netop denne nye situation. Møderne blev afviklet i fire forskellige jyske

byer med den hensigt at sætte fokus på myter og fakta, samt at give folk muligheden for at stille spørgsmål

og udtrykke bekymringer.Ulven vender tilbage til det danske landskab som

en beskyttet art. Det betyder, at den ikke må jages eller forstyrres. Samtidig repræsenterer ulven, som topprædator, en type af rovdyr, som ikke har været i Danmark siden 1813,

hvor arten blev erklæret udryddet, da det sidste individ blev skudt uden for Skive i Jylland.


KAMPEN MOD MYTERNENårenbeskyttettopprædator,somsamtidigeromgærdetafmyter,ervedatetableresigsomendelafdendanskenatur,erderpotentialeforkonfliktermedmennesker.Detteblevbl.a.bekræftetveddetsidsteafdefiremøder,somblevafvikletiHolstebro.Arrangørerneafmøderneharværetbevidsteombetydningenafatværetilrådighedforfolkforatgivedemmulighedenforatfåallederesspørgsmålbesvaret.Somenanerkend-elseafvigtighedenafoplysningforatad-skillefaktaogmyter,bestodpaneletaffolkfraNaturstyrelsensamtVildtforvaltningsrådet,Landbrug&Fødevarer,DanmarksJægerfor-bund,DanmarksNaturfredningsforening,Friluftsrådet,DanskOrnitologiskForening,DyrenesBeskyttelseogDanskSkovforening,ogPådenmådekunnespørgsmålrettestilpersonenmeddenstørsteekspertisepåområdet.

Deoverordnedeemnersomblevtagetoptilmødetvar,omulveerfarligeformennesker,

hvordankompensationsordningerneogtil-skudtilulvesikrehegnvilfungere,samthvormangeulvedererpladstil,oghvordandevildistribueresig.Såledesblevderogsåstilletspørgsmåltilulvensadfærd,f.eks.omhvaddersker,hvismanoverraskerenulv.

Nogleafdeltagernestilledespørgsmålstegnved,hvorforviskalhaveulve,nårdeterbesluttet,atviikkeskalhavevildsvin.Ydermere,hvorfordetvarokayatskyderovdyret(dervistesigatværeenhund),somhavdenedlagtendåkalviDyrehavennord

”NÅR DET ER ET SPØRGSMÅL OM, HVORDAN VI SKAL HAVE

ULVEN, ER DET DERFOR OGSÅ VIGTIG AT SE PÅ, HVORDAN

DEN BEDST BEVARES”

Ulven er efter 199 års fravær vendt tilbage til den danske natur. Foto: Larry McGahey


forKøbenhavn,nårdetikkeerokayatskydeulveneiJylland,selvomdenedlæggerdevildtdér.

Somnogetafdetførstetilmødet,blevdetpointeret,atdetiforvaltningenafulvenikkeerikkeenpræmis,omviskalhaveulven,menhvordanviskalhaveden.Dettevarenhentydningtildefolk,sommener,atviikkeharbrugforulven,ogatdenikkehørertiliDanmark.Ulvenerenbeskyttetartogbliverbehandletsomsådan.Vildsvinet,derimod,erikkebeskyttetogbliverskudt,fordimanfrygter,atdekansmittetamsvinmedsvine-pest.IfølgeNaturstyrelsenerdettoforskel-ligesituationer.

Nårdeteretspørgsmålom,hvordanviskalhaveulven,erdetderforogsåvigtigatsepå,hvordandenbedstbevares.

VILDE ULVE ER MÅSKE IKKE SÅ VILDE Conservationhandleromatakkommoderevildeartersbehovogmenneskersforvent-ninger.Detkanværesvært,nårenartstil-stedeværelsestriderdirektemedmenneskersinteresser(Boitani2003),hvilketertilfældetmedulven.Derforerdetogsåvigtigt,atbe-folkningen,specieltiområder,hvorulvenefærdes,informeresom,hvaddererfakta,oghvadderermyter.

IfølgeChapronetal.(2014)erconservation-udfordringernestørstideområder,hvorfradestorerovdyrerblevetudryddet,da

tilpasningernetilatsameksistereergåettabtsomenkonsekvens.Folkerdaogsåmerepositiveoverforulve,ideområderhvorfradealdrigharværetudryddet(Frittsetal.2003).

Detervigtigtatafbødekonfliktermellemmenneskerogulve,dalitteraturenviser,atkonflikternekanføretilkrybskytteri,somenformforselvjustits(Boitani2003;Libergetal.2011;vonEssenetal.2014).DeterisærvigtigtforenautoritetsomNaturstyrelsenatvise,atdenformårathåndterekonflikter,damanglenpåtiltrotilautoriteterogsåharvistsigatføretiltrodsigehandlinger,såsomkrybskytteri(Ericssonetal.2013).Derforerinformationsmødersomdisseogsåvigtige.

Enessentieltingatfåinformeretomer,atulvekansameksisteremedmennesker,ogsåiovervejendekulturellelandskaber,somdetmanfinderiDanmark.Somfølgeafatulvenblevudryddetfrastoredeleafdeområder,hvordenharværetudbredt,vardenbegræn-settilkunateksistereibjergrigeområdermedlavbefolkningsæthed.Derafkommerkonceptualiseringen,atulvekunhørertiliekstremtvildnislangtvækframenneskeligaktivitet(Mech&Boitani2003b).Tværtimodharulvenennæstenoverraskendevillighedtilatlevetætpåmennesker,efterdenerbleveterklæretenbeskyttetart.ItalienskeulveleversåledesiudkantenafRom,ulvefradenamerikanskestatMinnesotaleveriland-brugsområder,selvomdeeropvoksetiskove,ogideleafSpanienleverulvefortrinsvistisolsikke-oghvedemarker(Mech&Boitani2003a).

Dermedikkesagtatkonflikterikkevilopstå,fordetvilde.Derforerdetvigtigt,atforvalt-ningsplanenforulvenerdynamiskogkantilpasses.Detervigtigt,atNaturstyrelsenformårathåndteredissekonflikterpåenmåde,sombådetilgodeserulvenogfolket.

Læs også artiklen “Ulven kommer” i Habitat #7 (s. 38-43)

"EN ESSENTIEL TING AT FÅ INFORMERET OM ER, AT ULVE KAN SAMEKSISTERE MED MENNESKER, OGSÅ I OVERVEJENDE KULTURELLE LANDSKABER, SOM DET MAN FINDER I DANMARK."


LITTERATURLISTEBoitani, L., 2003. Wolf Conservation and Recovery. In L. D. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conservation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 317–341.

Chapron, G. et al., 2014. Recovery of Large Carnivores in Europe’s Modern Human-Dominated Landscapes. Science, 346(6216), pp.1517–1519.

Ericsson, G. et al., 2013. Attityder till Varg och Vargförvaltning, Umeå.

Von Essen, E. et al., 2014. Deconstructing the Poaching Phenomenon: A Review of Typologies for Understanding Illegal Hunting. British Journal of Criminology, 54(4), pp.632–651. Available at: http://bjc.oxfordjournals.org/cgi/doi/10.1093/bjc/azu022 [Accessed October 29, 2014].

Fritts, S.H. et al., 2003. Wolves and Humans. In L. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conser-vation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 289–316.

Liberg, O. et al., 2011. Shoot, Shovel and Shut Up: Cryptic Poaching Slows Restoration of a Large Carnivore in Europe. Proceedings of the Royal Biological Society, 279(1730), pp.910–5. Available at: http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=3259920&tool=pmcentrez&rendertype =abstract [Accessed September 14, 2014].

Mech, L.D. & Boitani, L., 2003a. Introduction. In L. D. Mech & L. Boitani, eds. Wolves - Behavior, Ecology and Conservation. Chicago and London: The University of Chicago Press, pp. 1–472.

Mech, L.D. & Boitani, L., 2003b. Wolves - Behavior, Ecology, and Conservation 1st editio. L. D. Mech & L. Boitani, eds., Chicago and London: The University of Chicago Press.

Mystik og uvidenhed omgærder ulven. Det er vigtigt at investere i at oplyse folk, som bor i de områder, hvor ulve vil færdes. Foto: Peter Lyhne Højberg

http://bjc.oxfordjournals.org/cgi/doi/10.1093/bjc/azu022

http://bjc.oxfordjournals.org/cgi/doi/10.1093/bjc/azu022

http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=3259920&tool=pmcentrez&rendertype =abstract

http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=3259920&tool=pmcentrez&rendertype =abstract


Deterbørnelærdom,atvoresmadproduceresaflandmænd.Menmankannemtglemme,atlandmændeneikkeselvharkontrolmedallefaktorerne,derskaltilforatlavekornellerfedeenkoop,påtrodsafderesstoremaskin-parkogtilsætningafgødning,bekæmpelses-midlerogmedicin.Planterneer,ihøjgrad,afhængigeaffxregnsamtenjordafrettebeskaffenhed.Bakterierijordenindgåriom-dannelsenafgødningtilnæringsstoffertilplanterne.Ogtilnogleafgrødererbiernesbestøvningafgørende(seHabitat#8,s.12Biernefordufter).Dyreneskalhavevand,gernerentgrundvand.Fodretskalværesundt,ogluftenskalværeren,sådyreneersundeograske.

Landbrugeter,ihøjgrad,afhængigaføko-systemtjenester.Ogdeterviallepåenrække

Hvad er værdien af økosystemtjenester?

Tekst og fotos: DennisLisbjerg

Du har måske hørt om økosystemtjenester eller ecosystem services og hørt, at de er betydningsfulde. Men hvor vigtige er de?

Og har det betydning at kende deres værdi?

områdersomf.eks.drikkevandet.Voresvand-forsyningerbaseretpårensningafvand,dersivernedgennemjordlageneogsamlersigigrundvandet.Hvisvi,iDanmark,harengrundvandsboring,somikkelevererrentvand,såbliverdenbarelukket.Alternativtkanviproducererentvandgennemtekniskeprocesser,mendeterutroligttekniskogen-ergikrævendeogdermeddyrt.Dermedharvi,indtilvidere,ikkebehøvetatbetaleforrentvand,menkunnebenyttedengratisservice,somnaturenleverer.

Detvarenartikelidetvidenskabeligetids-skriftNature,deri1997foralvorfikøko-systemtjenesterpådenglobaledagsorden.Iartiklenforsøgtedeatværdisætteheleverdensøkosystemtjenester.


Fiskere på vej ud til dagens arbejde på Lake Victoria. Fiskernes livsgrundlag er helt afhængig af de fisk, de kan fange i søen.


DetteblevfulgtopafFN,somstodbagMil-lenniumEcosystemAssessment(MEA),somfra2001til2004vurderedekonsekvenserneafforandringeriøkosystemerneformenne-skerogskullekommemedbudpåtiltagforatsikreenbæredygtigbrugaføkosystem-erne.Ivurderingenblevøkosystemtjenest-erneinddeltifirekategorier:

1. Provisioning - fx fødevarer, foder, vand, træ til byggeri og energi

2. Regulating - fx klima regulering, vand og luftrensning, sygdomskontrol

3. Cultural - fx spirituelt, fritid (øko-turisme), videnskab

4. Supporting - fx primærproduktion og bestøvning

Ialtblev24økosystemtjenesterundersøgtgrundigt,ogresultatetvar,at15afdisseerblevetforringetellerudnyttetpåikke-bære-dygtigvis.Tiltag,derøgerénøkosystem-tjeneste,vilsomregelskepåbekostningafenanden.Fxviløgetdyrkningafafgrøderoftemedførebrugafvandogudpinejorden.Mendetbehøverikkeatværesådan.

Toforskelligeøkosystemtjenesterkangodthavepositivresultatvedatøges,fxvilenøgetmuslingeproduktionidedanskefjorde,bådekunnebidragetilfødevareproduktionenellerindgåsomenfoderingrediens,ogsam-tidigtbidragetilenkvælstofreduktionihavetogdermedenbedrevandkvalitet.

Økosystemtjenestereraltsåøkosystemernesbidragtilmenneskeligvelfærdogtrivsel.Politiskharmanerkendt,atnedgangeniøko-systemtjenesterogbiodiversitetkanhavekonsekvenserforudviklingenafvoressam-fund,ogenrækkelandeharforsøgtatgørestatusoverøkosystemtjenesternationalt.

Muslingeproduktion kan både være en god proteinkilde samt bidrage til forbedret vandkvalitet. Blåmuslinger er en god spise, der er let at tilberede.

En del Masaai får job i turist- industrien fx som guide eller chauffør i Masai Mara i Kenya.


Beregnede værdi af vådområder, tropisk skov og mangrove forskellige steder i verden (Figur fra Mil- lennium Ecosystem Assessment, 2005. Ecosystems and Human Well-being: Synthesis. Island Press, Washington, DC).

"I ALT BLEV 24 ØKOSYSTEMTJENESTER UNDERSØGT GRUNDIGT, OG RESULTATET VAR,

AT 15 AF DISSE ER BLEVET FORRINGET ELLER UDNYTTET PÅ IKKE-BÆREDYGTIG VIS."


Iforvaltningenafnaturressourcerneeretafhovedproblemerne,atmanofteserpådeværdier,somdirekteindgårietmarked,ogdermedletkanprissættes,mensdenforrin-gelse,manefterlader,ikkerigtigkanmåles.Oftevilmanogsåværerelativkortsigtetisineøkonomiskebeslutninger,dapotentielle,fremtidige,værdifuldeudnyttelserkanværesværeatforudsige.Derergjortmangean-strengelserforatsættebeløbpåøkosystem-tjenester,mendetersværtatfindegodeogbrugbaremetoder(seHabitat#8,s.18Thevalueofnature).

Menstortsetalleerenigeom,atdeteretproblem,atmanfxiprisenpåolieikkeharindregnetdenforurening,somopstårifor-bindelsemedudvindingogbearbejdningellerolieprodukternesskadeligevirkninger(fxplastikogCO2).

KILDER OG INSPIRATION TIL VIDERE LÆSNING:http://issuu.com/dzs-habitat/docs/habitat_8

http://www.millenniumassessment.org/en/index.html

Ravensbeck, L., Andersen, P., Thorsen, B. J., & Strange, N. (2013). Økosystemtjenester og deres værdisætning i tilknytning til et landsdækkende grønt naturnetværk i Danmark: eksisterende viden, potentiel anvendelse og vidensbehov. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. (IFRO Rapport; Nr. 218)

http://curis.ku.dk/ws/files/45792121/IFRO_rapport_218.pdf

Ravensbeck, L., Frost H. & Andersen, P. (2013), Fiskeri, økosystemtjenester og økonomi, Nationaløkonomisk Tidsskrift 151:259-277

https://www.djoef-forlag.dk/sites/nt/files/2013/2013_11.pdf

Robert Costanza, Ralph d’Arge, Rudolf de Groot, Stephen Farberk, Monica Grasso†, Bruce Hannon, Karin Limburg, Shahid Naeem, Robert V. O’Neill, Jose Paruelo, Robert G. Raskin, Paul Suttonkk & Marjan van den Belt (1997). The value of the world’s ecosystem services and natural capital. Nature vol 387 253-260

http://www.esd.ornl.gov/benefits_conference/nature_paper.pdf

http://en.wikipedia.org/wiki/Ecosystem_services

http://www.ecosystemvaluation.org/1-02.htm

Nårfokuserpådeunikkenaturområder,somstadigertilbageifxSydamerikaellerAfrika,erenafdemestbenyttedeargumenter,atderkanværeendirekteværdiiturisme,ogisærøkoturisme.Damanumiddelbartkanseeffektenaf,hvormangepengeturisterbruger,erdetletatseværdien.Menetafproblemerneer,atturismeforudenatværeafhængigafsikkerhedenilandet(ingenuro-ligheder)ogsåerkonjukturafhængig.Detvilsige,atidårligeøkonomisketider,vilderikkekommesåmangeturister,ogdenumiddelbareværdiafområdernefalderdrastiskt.Ellerhvadnu,hvisturisterifremtidenforetrækkerbade-landeogstorby-ferier?-Såvilderikkeværeincitamentforatbeholdenaturområderne.Ogdettagerkunetpartimer/dageatøde-læggeetuniktnaturområde,somaldrigvilkunnereetableres...

http://issuu.com/dzs-habitat/docs/habitat_8

http://www.millenniumassessment.org/en/index.html

http://curis.ku.dk/ws/files/45792121/IFRO_rapport_218.pdf

https://www.djoef-forlag.dk/sites/nt/files/2013/2013_11.pdf

http://www.esd.ornl.gov/benefits_conference/nature_paper.pdf

http://en.wikipedia.org/wiki/Ecosystem_services

http://www.ecosystemvaluation.org/1-02.htm


Gå ind på www.dzs.dk/habitat/artikel og læs mere FÅ DIN ARTIKEL MED I NÆSTE NUMMER

E N “ V I L D ” H I S T O R I E T I L H A B I TAT?

H A R D U E N S PÆ N D E N D E H I STO R I E O G N O G L E FA N TAST I S K E B I L L E D E R ?

http://www.dzs.dk/habitat/artikel


Udsigten fra Basecamp Eagle View i Naboisho Consercancy, Kenya. Basecamp vandt i 2015 en pris for deres arbejde med lokalsamfund.


NÅR FERIEREJSEN SKAL VÆRE

GRØN...Den internationale organisation Global Sutainable Turism Council har defineret minimumskriterier

for bæredygtighed i rejsebranchen. Se her hvordan de kan hjælpe dig.

HVAD SKAL MAN VÆLGE?Iferietidenspredesviforallevinde,verdenover,foratsmagepåeventyrogoplevelser.Undervejs,mensvalgetafdestina-tionogferiestårpå,erderiforvejentusindvisaftingattænkepå:Skaldetværemedmorgenmadellerall-inclusive?Skalfarmorbopåværelsemedlillebror?Hvilkeaktivitetererder..osvosv.

Hvismantilligeønskeratlæggesinepengeetsted,hvormanmeneratkunnebegrænsebelastningenpånaturogmiljø,ogsamtidiggernebidragepositivttilbevarelseafdyrognaturiområdet,såharder,indtilnu,ikkeværetmegethjælpathente.

Tekst:DitteDahlLisbjerg,Foto:DennisLisbjerg


: Økocamps som Encounter Mara og Eagle View har taget stilling til deres aftryk på naturen uden at det går ud over komfort og oplevelser

"HVAD SKAL MAN EGENTLIG TÆNKE PÅ, NÅR MAN VÆLGER REJSEMÅL? OG HVORDAN KAN MAN SIKRE SIG, AT ET HOTEL RENT FAKTISK GØR, HVAD DE SIGER, DE GØR?"


DE TRE KOMPONENTER I BÆREDYGTIGHED NÅR DET GÆLDER TURISME

1. Natur/Miljø: Kriteriernehandleromatminimerepåvirkningeraflokalmiljøetfxspildevandogaffald. Samtidigthavevidenomdenlokalenaturogevt.truedearter.Bidragetilnaturbevarelses- projekterogoplysegæsterneomdenlokalenaturogdetiltag,dergøresforatbevareden.

2. Socialt/Kulturelt: Dissekriterieromhandlerfx,atderskalværefolkansatfralokalområdet.Ogatmanbidrager tilprojekterilokalområdet,dergavnerdelokalebeboere.Desudenatmanviserhensyn tilogevt.fremmerdenlokalekultur.

3. Økonomisk: Kriterierneomhandlerdriftafvirksomheden,atforretningeneretiskoglovlig.Atderer ordentligearbejds-ogsikkerhedsforholdfordeansatte.


EN BRANCHE I VÆKSTAntalletafinternationalerejsererstegetfra700millionertilmereend1milliardårligtpåbareetårti.Rejsebranchener,globaltset,denstørsteservicesektorognatur-turismeerdethurtigstvoksendesegmentirejse-branchen1.Turismeharpotentialetilatgørerigtigmegetgodtfordyrognatur,mendetersamtidigtmegetletatdriveturisme,derpåingenmådeertilgavnfornaturogmiljø.

Iforholdtilvildedyrogdereshabitatererderstortsetingenandreeksisterendeøkono-miske‘drivere’forbevarelseafdyrognaturendnetopturisme.Derforharmiljøcer-tificeringpotentialeforatsynliggørederejsemål,derarbej-dermedatgøreenpositivforskelfordenlokalenaturogder-medgiveforbrugernemulighedforatskub-bepåforbæredyg-tighedpålængeresigt.

HVAD SKAL MAN KIGGE EFTERMensmansidderogsurferinternettetformuligheder,ermansomregelafhængigafdestinationernesbe-skrivelserafsigselv.Sammenmedanmeld-elserpåsocialemediersomTripAdvisor.Selvnårmansynes,atmangørsitbedsteforatvælgedetrigtige,erdetsågodtnok?Hvadskalmanegentligtænkepå,nårmanvælgerrejsemål?Oghvordankanmansikresig,atethotelrentfaktiskgør,hvaddesiger,degør?Hvordansikrermansigimod‘green-washing’-falskepåstandeomøkologiogbæredygtighed-nårderfindesetutalaføko-destinationerogmereend130forskelligemærkningsordningerafmereellermindrelødigkvalitet?

1 www.isealalliance.org/online-community/news/first-standard-for-tour-operators-recognised-by-global-sustainable-tourism-council

Foratimødekommedette,oghjælpefor-brugernepåvej,dannedeenrækkeorga-nisationerheriblandtRainforestAllianceogFNsmiljøprogramUNEP,etinternationaltråd,GlobalSustainableTourismCouncil(GSTC).Rådetskullevirkesomparaplyor-ganisationogpromoveremærkningsord-ningerforpådenmådeatmedvirketil,atturismekanbidragetilnaturbevarelseogafviklingaffattigdom.GSTCharformuleretetsætafminimumskriterierfor,hvadderskaltilforretmæssigtatkunnekaldesigbæredygtigturisme.

"REJSEBRANCHEN ER, GLOBALT SET, DEN STØRSTE SERVICESEKTOR OG NATUR- TURISME ER DET HURTIGST

VOKSENDE SEGMENT I REJSEBRANCHEN1."

http://www.isealalliance.org/online-community/news/first-standard-for-tour-operators-recognised-by-global-sustainable-tourism-council


Hvis du vil være grøn rejsende, så kan du stille din rejsearrangør eller destination nogle af de følgende spørgsmål:

• Hvaderjeresmiljøpolitik?• Hvormangeafjeresansatte erlokale?• StøtterInogleprojekterfor lokalsamfundet?• HvordanstøtterInaturbevarelse?• HvordanhåndtererIspildevand ogskrald?• HvordansparerIpåenergien?• HvordanoplyserIjeresgæster omdenlokalenatur/kultur?• HvordanovervågerIdisse aktiviteter?• ErIcertificerede?• BliverIauditeret?

Deenkeltemærkningsordninger,godkendtafGSTC,indeholdersåledesvariationerafkriterier,menkanhaveflereogmerespe-cifikkekravsomrejsearrangørellerdesti-nationskalleveoptil.

TravelLifeereneuropæiskmærkningsordn-ing,derergodkendtafGTSC(læsmereomTravelLifeiartiklenDanskrejsebureaufårblåstemplingibæredygtighed).RainforestAlliance,somdumåskealleredekenderframærkningerafbananer,theogkakao,harogsåudvikletenstandardforbæredygtigturisme,derligeledesmøderGSTC-kriteri-erne.-Beggeorganisationerharindgåetsamarbejdeommærkningafbådehoteller,destinationerogrejsearrangører.

: Solcelleanlæg er oplagte at tage i brug under trope- solen. Solcellerne er koblet til en mindre batteripark og forsyner telt-campen med strøm. Encounter Mara, Naboisho Conservancy."


DANSK REJSEBUREAU FÅR BLÅSTEMPLING I BÆREDYGTIGHED

Tekst:Anne-MetteHøegAndersen//Foto: AstridBonde


Kipling Travel har, som det først danske rejsebureau nogensinde, modtaget en certificering i det globale

bæredygtighedsprogram Travelife. Det er en milepæl for bæredygtig turisme i Danmark, som forhåbentlig vil inspirere både bureauer og forbrugere til at tænke

mere bæredygtigt, når rejsen skal planlægges.


KIPLING TRAVEL I FRONTTurismeogbæredygtighedgårikkealtidhåndihånd.Flerestederiverdenermulighedenforatoplevevildnaturogdyrelivsåstorenattraktion,atturisterflokkestilområderne.Såhvordankanrejsebureauernesikre,atturismentagermestmuligthensyntilbeskyt-telsenafnatur,dyrelivogmennesker?Ogsamtidigtsikreordentligevilkårforlokalemedarbejderepådestinationerne?Deterblotnogleafdeudfordringer,somTravelife-programmetgiverrejsebureauernemulighedforatimødekomme.

ForKiplingTravelharcertificeringenbetydet,atbureauetharfåetnoglereelleredskaberiarbejdetmedbæredygtighed,såKiplingmeremålrettetkanprægeudviklingenienbære-dygtigretning.IfølgeLarsGundersen,inde-haverafKiplingTravel,harallerejsebureauerogrejsendeenvisforpligtigelsetilatudvisebæredygtigansvarlighedbådeførogunderrejsen.Oghansergerne,atbæredygtigturismesnarereblivernormenfremforund-tagelsen.

DEN DANSKE UDGAVE AF TRAVELIFE

Travelifeeretbæredygtigtledelsessystemudvikletsærligttilrejsebureauer.DeterDanmarksRejsebureauForening(DRF),derharindførtendanskudgaveafTravelifefordendanskerejsebranche.Programmetind-gårsomendelafforeningensarbejdemedatfremmebæredygtighedirejsebranchen.

IfølgeDRFharforeningenværetbeskæftigetmedbæredygtighedindenforrejsebranchen

”FLERE STEDER I VERDEN ER MULIGHEDEN FOR AT OPLEVE

VILD NATUR OG DYRELIV SÅ STOR EN ATTRAKTION, AT TURISTER

FLOKKES TIL OMRÅDERNE.”


imangeår.Iarbejdetmedatfåengageretforeningensmedlemmerharde,førstogfremmest,forsøgtatgåforansomorgani-sationvedbl.a.atudarbejdeenCSR-politik(CorporateSocialResponsibility,red.),her-underenprinciperklæringforhvordanDRFønskeratarbejdemedbæredygtighedbådeinterntpåsekretariatetogeksterntiforholdtilforeningensmedlemmerogsamarbejds-partnere.

Næsteskridtharværetattilbyderejsebu-reauerneenrækkeegentligeredskabertil,hvordandekanimplementerebæredygtig-hedideresforretningsførelse.Detgøresbl.a.gennemetsamarbejdemellemDRFogdetglobaleTravelife,somharudarbejdetetskræddersyetcertificeringsprogramtilrej-sebureauerogturoperatører,derønskerenmerebæredygtigprofil.SammenmedTravelifeharDRFlavetendanskudgaveafprogrammetogefterfølgendebiståetderejsebureauer,somharvistinteresseforatbliveendelafprogrammet.DRFharyder-ligerelavetderesegenCSR-værktøjskasseoghjemmeside,hvorrejsebureauernekanhentealtnødvendigtmateriale.HerkanrejsebureauernefågoderådtilatudarbejdeogimplementerederesegenCSR-politikogfåindblikiforskelligecasesombæredygtighedirejsebranchen.

BÆREDYGTIGHED I DEN DANSKE REJSEBRANCHEDeterDRF’sopfattelse,atbæredygtighedidendanskerejsebranchegenereltspillerenmegetlillerollebådehosrejsebureauerneoghoskunderne.Dethængerufravigeligtsam-men,dadergerneskalværeenreelefter-spørgselpåbæredygtigerejser,førrejse-bureauernevillaveettilsvarendeudbud.IfølgeLarsThykier,adm.direktøriDRF,erbæredygtighedabsolutikkealeneforbrug-ernesansvar.Mendetkanværemegetom-kostningsfuldtforetrejsebureauatomstillevirksomhedentilsalgafbæredygtigerejser,hvisderikkeernogleaftagere.

”Genereltforekommertendensenatvære,atfolksynes,atrejser,iforvejen,eretdyrtgode

ogderforikkehardenstorelysttilatskullebrugeflerepengeendhøjstnødvendigt.Vieropmærksommepå,atundersøgelsersigernogetandet–nemligatkunderfaktiskgerneønskeratbetalelidtmereforenbæredygtigrejse.Menvirkelighedenserdesværreikkeheltsådanudendnu.Determuligt,atefter-spørgslenpåbæredygtigerejserpåsigtvilfåsammevægt,somefterspørgslenpåfxøkologiskemadvarer.Mendeterstadiglangtmindreomkostningsfuldtatbrugetokr.ekstrapåenøkologiskmælkendatbetale500-1.000kr.mereforenbæredygtigrejse”sigerLarsThykier.

Påtrodsafudfordringerneerflereafdedan-skerejsebureauerindstilletpåatgøreenindsatsfor,atrejsekundernefårøjneneopfor,atderfindesgrønneprodukterirejse-branchen.OgfleredanskebureauereridagendelafTravelifeprogrammet.

Omresultatetbliveretudbudafreelleøko-rejser,somvibl.a.kenderdetfraStorbritan-nienogUSAerendnuuvist.Menmåskedetteførsteskridtpåvejen,kaninspirerefleredanskerejsebureauerogkundertilfremoverattænkemerebæredygtigttilgavnforklodensnaturogmennesker.

Fakta: Travelife’s bæredygtighedsprogram (www.travelife.dk).

Læs også artiklen “Når ferien skal være bæredygtig” i dette nummer af Habitat.

http://www.travelife.dk


SÅDANBLIVERDUMEDLEMIDANSKZOOLOGISKSELSKAB

SÅDAN GØR DU

1) Gåindpåwww.dzs.dk/medlem

2) Indbetaldetårligekontingent-entenmedkreditkort (viaPayPal),medMobilePay(tlf.91551189)eller vedoverførseltilvoreskontoiDanskeBank(3123 -3123241312)

3) Udfyldmedlemsformularenmeddineoplysninger (email,navn,adresse,medlemstypemm.)

Du vil snarest herefter modtage en velkomstpakke med nogle af vores flotte gadgets

FAGMEDLEM ELLER STØTTEMEDLEM?

Dukanvælgemellemvores2typermedlemsskab:fagmedlemellerstøttemedlem.Fagmedlemmererdig,somharenbaggrundellervidenindenforvildedyr,biodiversitetog/ellernaturbevarelse,hvorstøtte-medlemmererdig,derblotønskeratstøtteopomvoresarbejde.Derudoverharduvalgetmellematbetaleetårligtkontingentpå100krforetalmindeligkontingenteller250kr(ellervalgfritderover)foretPLUSkontingent.

Som medlem kanduværemedtilatformeforeningensarbejde.Dueraltidvelkommentilatdeltageivores

Er du ikke allerede medlem af Dansk Zoologisk Selskab, så er det meget let at blive det. Og så koster det blot 100 kr om året i kontingent! Med et

medlemskab støtter du aktivt op om foreningens arbejde for et stærkt dansk engagement i bevarelsen af vilde dyr og deres levesteder.

møder,bidragemedkompetencerindenforfundraising,regnskab,ITellerhvaddunuergodtil,kommemedgodeidéertilarrangementerogbiståiplanlægningenhertil,ogskriveindlægogartiklertilhjemmesiden,voresFacebook-gruppeogikkemindstHabitat.

Sendosblotenmailtil [email protected], hvisduønskeratdeltagemereaktivtivoresarbejde.Vihørermegetgernefradig!Ogsåhvisduharrisogros.

Med et medlemskab vilduværedenførstetilatmodtageHabitatidinindbakke,nårdetudkommer(2gangeårligt).Desudenbliverduinviterettilvoresarrangementertilfordelagtigepriser.

Voresmedlemmerfårderudover10%rabatiFrilufts-landogNorthFacebutikkerlandetover!Ikkemindst,såvildusommedlembakkeopometarbejde,somviiDanskZoologiskSelskabmenererheltessentielt-bevarelsenafenvildnaturogdetsdyr.

MELD DIG IND IDAG – OG GØR EN FORSKEL

FOR VERDENS VILDE DYR

mailto:info%40dzs.dk?subject=Information%20vedr.%3A%20medlemskab%20af%20Dansk%20Zoologisk%20Selskab


HVAD TÆNKER DYR?

KRUDTTØNDEN, 01.10.2015 - KL. 18-21Der er mange (ubesvarede) spørgsmål om hvordan dyr oplever deres verden og hvad det betyder for hvordan vi skal behandle dem; hvad enten det er i fangenskab eller forvaltning af vildtlevende bestande.

Sabrina Brando og Gordon M. Burghardt giver en introduktion til dyrs opfattelse af verden; cognition og emotioner, med udgangspunkt i forsking og praktiske erfaringer. Oplæg og debat er på engelsk.

Se mere på www.dzs.dk

Foto: Claudia Sick

Documents

Habitat #11 Juli 2015